Artikel top billede

Kommunal kæmpeordre på vej: Vil købe hardware og it-udstyr for op mod 350 millioner kroner

Aarhus Kommune er på jagt efter en leverandør til en rammeaftale på op til 350 millioner kroner. "Vi lægger det ud i én aftale, fordi vi gerne vil have en god pris," lyder det fra kommunen.

Landets næststørste kommune er klar til at trække læderet frem og foretage en større udskrivning.

Det sker, når Aarhus Kommune til maj afgør, hvem der skal levere it-udstyr til kommunen for op mod 350 millioner kroner de kommende år.

Det viser udbudsmateriale fra EU. 

"Udbuddet kommer som et udtryk for, at vi har brug for en aftale om indkøb af pc'er og udstyr. Vores almindelige udstyr udskiftes løbende, men afsættet for, at det er 300-350 millioner kroner er, at det vores estimat af, at det kan komme til at koste at skifte udstyret ud over den her fire-årige periode," siger Anders Jørgensen, der er konstitueret chef for it-infrastruktur i Aarhus Kommune.

En samlet aftale

I den østjyske by ønsker man at samle alle indkøb i én rammeaftale af prismæssige hensyn, forklarer Anders Jørgensen. 

"Vi lægger det ud i én aftale, fordi vi gerne vil have en god pris." 

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvilke virksomheder der har meldt sig på banen i forbindelse med millionudbuddet. 

Kan du sige noget om, hvilke virksomheder der har meldt sig på banen?

"Nej"

Men det er Atea, der leverer til jer nu?

"Ja"

Håber I på en forlængelse med Atea eller vil I gerne se nogle andre spillere byde på opgaven?

"Vi har bragt det i udbud og det betyder, at vi ønsker at få det konkurrenceudsat," siger Anders Jørgensen. 

Ikke alt på en gang

Udbuddet drejer sig konkret om levering af alt fra computerskærme og bærbare computere til headset og USB-nøgler.

Men selv om der er sat op til 350 millioner kroner af til indkøbet, så er det i følge Anders Jørgensen ikke sikkert, at regningen bliver helt så stor. 

"Det er ikke én ordre på 350 millioner kroner. Det er en rammeaftale, som kan rumme op til det beløb. Aftalen giver mulighed for, at der kan købes ind for det beløb. Det er ikke det samme som at vi garanterer at købe for 350 millioner kroner. "

Den konstituerede chef for it-infrastrukturen vil dog godt love, at man ikke så snart budrunden er afgjort går ud og placerer én kæmpe ordre. 

"Vi har ikke nogle konkrete forventninger om at købe for 300 millioner kroner pc'er lige med det samme. Det er en rammeaftale om, at det kan beløbe sig op til det," siger han.

Tidligere har Aarhus Kommune blandt andet udbudt driften af kommunens it for hundredevis af millioner kroner. Disse ordrer er blandt andet blevet vundet af Atea, Fujitsu og KMD

Aarhus Kommune træffer sin endelige beslutning i begyndelsen af maj, så her kan en virksomhederne forvente at få en betragtelig ordre i bogen, selv om den bliver spredt ud over de kommende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer