Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Dansk politi har krævet data om 58 danske brugere fra Microsoft

Microsoft får betydeligt færre henvendelser fra politi-myndigheder om at udlevere danske bruger-data. Og virksomheden udleverer data i færre tilfælde.

Hvis du har en dansk Microsoft konto, så har politiet aldrig været mindre interesserede i at få dine data.

Den seneste udgave af Redmond-virksomhedens såkaldte transparency report viser, at ordensmagten i det sidste halvår af 2016 blot henvendte sig 53 gange for at få data om 58 danske brugere.

Begge tal er de laveste, siden Microsoft begyndte at udgive de halvårlige rapporter i 2013, og samtidig er myndighederne blevet mødt af blanke afvisninger fra Microsofts advokater i 32,08 procent af tilfældene - det højeste registrerede tal nogensinde.

Microsoft: Vi gør, som vi plejer

Politiet efterspørger altså færre data fra Microsoft, og Microsoft nægter i flere tilfælde at udlevere de data, politiet rent faktisk efterspørger.

Men ifølge Ole Kjeldsen, der er teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark, skyldes udviklingen ikke, at virksomheden er blevet skrappere overfor myndighederne.

"Vi har ikke ændret på vores principper. Det er den samme tilgang, der har været gældende, siden vi begyndte at udgive rapporterne i 2013," siger han til Computerworld og tilføjer, at udviklingen muligvis skyldes bedre politiarbejde:

"Jeg kan jo kun gisne om det, men muligvis er politiet blevet mere præcis i, hvilke data politiet rent faktisk har brug for i stedet for at bruge det store fiskenet."

Størstedelen af politiets henvendelser - 66 procent - munder ud i, at Microsoft udleverer såkaldte non-content data.

Det vil som regel være brugerens navn og adresse, ligesom det også omfatter informationer om, hvilke ip-adresser, der er blevet brugt til at logge på brugerens konto.

Du kan selv dykke ned i rapporten fra Microsoft her

Læs også: Microsoft: Så mange data har vi udleveret til politiet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere