Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Apple kan være på vej til at købe kriseramte Toshibas memory-forretning

Apple kan være i gang med at afgive bud på kriseramte Toshibas chip-forretning.

Apple kan være i gang med at afgive bud på Toshibas chipforretning, som det store japanske selskab har sat til salg for at dække et gigantisk tab i selskabets amerikanske kraftværk-forretning.

Tabet er så stort, at Toshiba før påske åbentlyst stillede spørgsmålstegn ved, om selskabet overhovedet kan overleve krisen.

Ifølge Bloomberg overvejer Apple flere forskellige scenarier i forbindelse med et købt af den guldrandede chip-forretning, som fra flere sider vurderes til at kunne blive en meget indbringende forretning.

De tæller blandt andet muligheden for købe en del af Toshibas chipforretning sammen med Apples kinesiske underleverandør, Foxconn, der ejes af taiwanske Hon Hai, partnerskab med investeringsbanken SoftBank Group samt at indgå partnerskab med japanske investorer om købet.

Det kom i sidste uge frem, at Foxconn var blandt de interesserede i chipforretningen, som Toshiba ønsker at sælge en del af.

Det kan du læse mere om her: Storleverandør af iPhones står klar til at overtage stor del af Toshiba

Flere medier mener, at Toshiba vil sælge omkring 20 procent af den meget store chipforretning og under alle omstændigheder beholde aktiemajoriteten i selskabet.

En andel på omkring 20 procent vil i markedet have en pris på mellem 12,5 milliarder og 18,6 milliarder kroner, vurderer den japanske avis, Nikkei Asian Review.

En hel række mulige købere har i de seneste uger meldt sig på banen. Mest markante er konkurrenterne Broadcom, Western Digital og koreanske SK Hynix samt altså Foxconn.

Det kan du læse mere om her: Opkøbere sværmer om Toshibas chip-forretning: Første bud er afgivet

Toshibas memory-chip anvendes i både smartphones, pc'er og datacentre, og selskabet har etableret sig som en af de førende producenter af flash-memory.

Det kan du se eksempel her: Chipproducent indleder byggeriet af banebrydende 3D NAND 'skyskraber' - er dette fremtidens superchip?

Netop flash-memory-delen kan være udslagsgivende for Apples mulige opkøb, da Apple anvender flash i både iPad og iPhone og derfor kan have interesse i at eje en del af en af de store producenter.

Ifølge Bloomberg har Apple endnu ikke truffet nogen endelig beslutning om sin position.

Beslutter Apple sig for at købe en del af Toshiba, er det en ny kurs for det rige amerikanske selskab, der ellers altid stort set udelukkende har anvendt underleverandører på hardwaresiden.

Læs også:

Toshiba i dyb krise: Kan blive tvunget til at skrotte pc-forretningen efter enorme nedskrivninger

Kæmpe omstrukturering på vej i Toshiba: Opsplitning kan være på trapperne

Superkraftige 3D NAND vil snart afløse de traditionelle flash-SSD'er




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere