Artikel top billede

(Foto: Copyright (2007) Craig Jewell / Craig Jewell)

Overraskende udmelding: De første 5G-smartphones er klar til dig allerede om to år

Allerede i 2019 kan vi forvente at se de første 5G-smartphones på markedet, lyder den overraskende melding fra en af mobilindustriens store spillere.

Selvom der har været meget snak om 5G i de senere år i teleindustrien, har den generelle opfattelse været, at 5G først for alvor vil begynde at røre på sig fra 2020 og i årene frem.

En udtalelse fra en Qualcomm-chef får dog i disse dage meget opmærksomhed på nettet på grund af et lidt overraskende budskab:

De første 5G-smartphones kan ramme markedet allerede i sommeren 2019.

Det er blandt andet på Lightreading.com, at man kan læse udmeldingen fra Qualcomm:

"Vi satser på 5G NR (new radio, red.) smartphones i midten af 2019," lyder det fra Sherif Hanna, senior manager inden for Snapdragon-modems hos Qualcomm.

Lightreading.com skriver, at Qualcomm kom med de første spæde forsøg på 5G-modems i oktober 2016. I andet halvår i år vil de første pilot-produkter nå telefonproducenterne, hvorefter de kan eksperimentere i 2018.

Det er dog samtidig interessant, at Qualcomm udtaler, at de første 5G-modems vil have den særlige egenskab, at de både har forbindelse til 5G og LTE/4G, det nuværende mobilnetværk.

Det er en anden tilgang, end da 4G fandt vej til telefonerne. 4G-telefonerne kan ganske vist også anvende 3G, men det er mere som backup, hvor der så skiftes mellem 4G og 3G efter behov.

Med 5G NR-modemmerne ser det ud til, at der både vil være forbindelse til 5G og 4G hele tiden, hvilket ifølge Lightreading.com blandt andet kan have noget at gøre med de frekvensbånd, der anvendes.

Læs også: Sidste skridt før 5G: Nu kommer LTE-Advanced Pro buldrende med gigabit-hastigheder

Selvom det altså ser ud til, at de første 5G-smartphones kan være på markedet om blot et par år, skal man huske på, at de ikke er meget værd, før der også er kommercielle 5G-netværk med god dækning.

Analysefirmaet som Strategy Analytics skriver da også som en kommentar til udmeldingen fra Qualcomm, at de nye modems kun er et første skridt på 5G-rejsen.

"Strategy Analytics forudser, at de smartphones, der ankommer i andet halvår 2019, mere vil have til formål at teste netværk og specikationen."

"Det er ikke før 2020, at 5G før alvor vil begynde at få fart på. På det tidspunkt vil der have være udviklet på teknologien i adskillige år, specikationerne vil være på plads, og netværkspektrum vil være uddelt i nogle lande."

Læs også:

Sidste skridt før 5G: Nu kommer LTE-Advanced Pro buldrende med gigabit-hastigheder

Nye bredbåndsløsninger buldrer frem: Trådløst 5G kan snart levere det samme som fiber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere