Artikel top billede

(Foto: Kagenmi / Kagenmi)

Russisk hacker anholdt i sag om gigantisk botnet - er der en forbindelse til det amerikanske præsidentvalg?

Spansk politi har ifølge flere medier anholdt en russisk hacker, der er mistænkt for at stå bag et kæmpe botnet og efterforskningen kan have forbindelse til Donald Trumps valgsejr.

Spansk politi har i samarbejde med det amerikanske forbundspoliti FBI anholdt en russisk mand, der mistænkes for at være involveret i en kæmpe hackersag, som muligvis trækker spor til det amerikanske præsidentvalg.  

Det skriver en lang række internationale medier her i blandt britiske BBC.

Den påståede russiske hacker, Pyotr Levashov, er mistænkt for at stå bag et gigantisk botnet ved navn Kelihos samt at være ansvarlig for at hacke informationer og installere ondsindet software på hundredetusindvis af computere.

Læs også: Efter dramatiske anholdelser: Kendt it-sikkerhedsfirma inddraget i stor russisk spion-sag

Ifølge BBC sker anholdelsen som led i en kompleks efterforskning, som spansk politi har foretaget i samarbejde med det amerikanske FBI.

Fik stormet lejlighed under ferie

Pyotr Levashov blev anholdt i Barcelona i søndags, mens han var på ferie i den spanske storby.  

Ifølge det amerikanske medie CNBC har den anholdtes kone Maria Levashov fortalt til det statsstyrede russiske medie RT, at anholdelsen skete om natten, hvor parets ferielejlighed pludselig blev stormet af bevæbnet af politi.

Og ifølge den spanske avis El Confidencial kan anholdelsen have forbindelse til det amerikanske præsidentvalg, hvor flere nøglefigurer i det demokratiske parti blev hacket.

Læs også: Mød de to russiske hackergrupper, der spreder skræk og rædsel i hele it-verdenen

Maria Levashol har angiveligt ligeledes oplyst til RT, at det spansk politi har informeret hendes mand om, at han er mistænkt for at have udviklet "en virus", der kan have forbindelse til Donald Trumps valgsejr i USA.

Ifølge BBC citerer det franske nyhedsbureau Agence France-Presse dog anonyme kilder i den amerikanske regeringsby Washington DC for at sige, at anholdelsen ikke er relateret til de russiske forsøg på at påvirke det amerikanske valg.

Læs også: Sådan gik det til: Ny rapport afslører hvordan russiske hackere stjal tusindvis af emails fra amerikanske politikere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer