Artikel top billede

(Foto: Yannis Ntousiopoulos)

Danske virksomheder investerer massivt i kunstig intelligens: Så mange penge er i spil

Cognitive computing og kunstig intelligens er strøget til tops på investerings-agendaen. Her kan du se, hvilke løsninger, der hitter.

Der vil i 2017 blive investeret over 10 milliarder danske kroner i kunstig intelligens og cognitive computing i Vesteuropa.

Sådan lyder konklusionen i en ny markedsanalyse fra IDC, hvor man også kan læse, at der dermed vil være tale om en stigning på 40 procent i markedets størrelse fra 2016 til 2017 her i vores del af verden.

Opgørelsen er interessant, fordi kunstig intelligens i flere år efterhånden har været udråbt som den nye store it-megatrend, mens mange virksomheder alligevel har valgt at betragte udviklingen fra sidelinjen.

Som Computerworld kunne berette for nylig, er danske virksomheder dog nu for alvor ved at få øjnene op for mulighederne med kunstig intelligens og cognitive computing.

En stribe af de større danske koncerner fra blandt andet medicinalindustrien, service- og finanssektoren er i fuld gang med at investere i helt konkrete løsninger.

Læs mere om det her: Den vigtigste pointe om kunstig intelligens: Sådan kommer du i gang

Det er også denne udvikling, man fornemmer stærkt i den nye markedsanalyse fra IDC, der altså fokuserer på Vesteuropa.

"Vesteuropæiske virksomheder vil investere signifikant i kognitive løsninger og kunstig intelligens over de næste år, hvilket vil føre til årlige vækstrater på 42,5 procent frem mod 2020, hvor omsætningen vil være på over 30 milliarder kroner," skriver IDC i i analysen.

Philip Carnelley, der er research director i IDC, uddyber:

"IDC ser en enorm interesse for kognitive applikationer og kunstig intelligens på tværs af Europa i øjeblikket."

"Selvom kun en mindre del af de europæiske organisationer har udrullet AI-løsninger i dag, er de langt fleste i gang med at planlægge at udrulle eller evaluerer potentialet."

"De kigger på brugsscenarier med en klar ROI som predictive maintenance, beskyttelse mod svindel, kundeservice og salgsanbefalinger."

Herunder kan du se den type løsninger, som IDC forventer, at virksomhederne primært vil investere i i de kommende år:

Læs også:

Den vigtigste pointe om kunstig intelligens: Sådan kommer du i gang

Kunstig intelligens vil gøre dig 40 procent mere effektiv: Se alle gevinsterne her




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect

Netcompany A/S

Managing Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.