Artikel top billede

Endelig viser trådløs strøm tænder: Nu kommer trådløs opladning buldrende til alle dine it-enheder

Smartphones, smartwatches, tablets og bærbare computere får alle trådløs opladning. Antallet af nye løsninger og produkter stiger hastigt.

Trådløs strøm er ikke længere det tech-fatamorgana, det var for ganske få år siden.

I dag er trådløs opladning og trådløs strøm en integreret del af mange af de nye produkter, it-industrien spytter ud på markedet.

Det ses også tydeligt i markedsopgørelserne, hvor der for alvor begynder at være kød på vækstprognoserne.

IHS Markit skriver i en ny analyse, at markedet for trådløs strøm voksede med 40 procent i 2016, og at der alene i år vil blive sendt 325 millioner enheder (receivere) på markedet for trådløs strøm.

Det er produkter som mobiltelefoner, bærbare computere og wearables  som smartwatches, der driver væksten.

Blandt andet fremhæver IHS Markit, at Samsung i 2016 i dén grad var med til at sætte fart på udviklingen, da selskabet integrerede trådløs opladning i Galaxy S7, ligesom LG også valgte at satse på det med sin G6-telefon.

"Det ventes, at Apple vil følge efter senere i år med den næste iPhone, hvilket vil booste receiver-forsendelserne endnu mere," lyder det i analysen.

Vi er klar til det store ryk

IHS Markit skriver samtidig, at forbrugernes bevidsthed om trådløs strøm er forbedret markant, og at vi nu går fra, at det er teknologi, de få taler om, til en standardteknologi til massemarkedet.

Læs også: Test afslører masser af fup med batteritider på de bærbare computere

På markedet for bærbare computere fremhæver analysefirmaet en løsning som Dell Latitude 7285, der er en to-i-en-tablet, hvor det adskilte tastatur får strøm via en magnetisk teknologi.

Det ventes at være starten på en bølge af lignende produkter fra andre producenter på markedet for tablets og bærbare computere.

Derudover er det interessant, at IHS Markit forventer, at der snart vil opstå et marked for trådløse opladere, der kan oplade mange forskellige enheder, fordi forbrugerne pludselig har både et smartwatch, en smartphone og en hybrid-tablet/computer, der kan oplades trådløst.

Det betyder også, at vi vil begynde at se denne type oplader-løsninger i det offentlige rum, eksempelvis på cafeéer og restauranter.

"Efterhånden som flere løsninger på forbruger-området, i industrien og i sundhedssektoren tager trådløs strøm i brug, forventer IHS Markit, at markedet vil vokse hastigt."

Læs også:

Så langt er den trådløse strøm kommet til dit hjem og din bil

Gennembrud for trådløs strøm: Din mobiltelefon oplader automatisk hvis den medbringes i dette rum

Test afslører masser af fup med batteritider på de bærbare computere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere