Udenlandske it-folk enkelt til Danmark igen

Integrationsminister Bertel Haarder vil igen åbne for, at it-folk fra udlandet kan få et jobkort og dermed enklere adgang til det danske arbejdsmarked. Fagforeningerne HK og Prosa mener, at intet er forandret, siden ordningen blev stoppet for et år siden.

Det skal igen være lettere for de danske virksomheder at hente udenlandsk it-arbejdskraft hertil. Det mener integrationsminister Bertel Haarder (V), der ifølge Ritzaus Bureau er på vej til at genindføre det såkaldte jobkort for it-folk.

Jobkortet gør det enklere at udstede arbejdstilladelser. Det kan klares af Udlændingestyrelsen alene, hvor sædvanlige arbejdstilladelser skal til høring i blandt andet fagforeningerne.

Jobkortene kan dog kun udstedes inden for flaskehalsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft herhjemme. It stod indtil for et år siden på listen over flaskehalsområder, men blev taget af efter pres fra blandt andet fagforeningerne.

Bertel Haarders planer om igen at tilbyde udenlandske it-folk enkel adgang til de danske virksomheder får ifølge Ritzaus Burea It-fagforeningen Prosa og HK til at slå alarm.

- Intet er ændret i forhold til for et år siden. Vi har stadig en ledighed på 12-13 procent blandt vores it-folk, så det virker meget besynderligt, at ministeren nu vil have it-området tilbage på positivlisten, siger formanden for HK/Privat, Karin Retvig, til nyhedsbureauet.

Fagforeningerne mener, at mange af de udenlandske it-folk, der kommer til Danmark, ikke har bedre uddannelser end danske datamatikere, som har en høj arbejdsløshed. Til gengæld kræver udlændingene ikke så høje lønninger.

Arbejdsgiverne jubler ved udsigten til at kunne rekruttere udlændinge til de danske it-afdelinger. Det gælder ifølge Ritzau både Dansk Industris it-gren, ITEK, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Handel & Service.

Chefkonsulent Niels Hovmand fra Dansk Handel & Service mener, at danske virksomheder skal have "let og hurtig adgang til kvalificeret arbejdskraft".

- Ellers risikerer de simpelthen at tabe ordrer til deres udenlandske konkurrenter, siger han til Ritzau.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere