Artikel top billede

Senere på året ventes det, at Tesla vil sende de første udgaver af den nye og billigere Model 3 på markedet.

Helt vild udvikling: Tesla er nu mere værd end hele Ford

Selvom Ford producerer langt flere biler og leverer sunde overskud, må virksomheden se sig overhalet af opkomlingen Tesla.

Den amerikanske bilgigant Ford Motor Company, der for 113 år siden blev stiftet af Henry Ford, må nu se sig overhalet af en opkomling.

For på aktiemarkedet har elbilsselskabet Tesla nu for første gang en højere markedsværdi end den hæderkronede amerikanske bilgigant.

Udviklingen illustrerer ifølge den amerikanske avis New York Times, at aktiemarkederne i stigende grad har et pessimistisk syn på udviklingen i den traditionelle autobranchen.

Samtidig er kursen på Tesla-aktier gennem de seneste dage steget kraftigt. Det skyldes blandt andet nyheden om, at Tesla i det seneste kvartal har produceret 25.000 biler og dermed er godt på vej til at opfylde virksomhedens mål om at producere 50.000 biler i den første halvdel af 2017.

Derudover ventes det, at Tesla i andet halvår af 2017 vil lancere en ny og billigere elbil, Model 3, der allerede er blevet forudbestilt 300.000 gange.

Blegner sammenlignet med Ford

I 2018 forventer Tesla at producere 500.000 biler.

Et tal der dog blegner sammenlignet med Ford, der årligt producerer i omegnen af seks millioner personbiler og leverer overskud i milliard-størrelsen.

Men til gengæld kan Tesla tilbyde investorerne et stort vækstpotentiale, lyder det ifølge New York Times.

"General Motors og Ford er måske sunde virksomheder, der tjener masser af penge, men Tesla tilbyder noget helt andet som Wall Street elsker meget mere: 'Potentiale for dramatisk vækst'," siger Karl Brauer, redaktør for Kelley Blue Book der er et analysehus for autobranchen, til New York Times.  

Da det amerikanske aktiermarkeder lukkede i går havde Tesla en markedsværdi på lige 340 milliarder danske kroner, mens Fords markedsværdi ligger på lige knap 318 milliarder kroner.

Fortsætter Tesla-aktien sin optur er det ikke urealistisk, at den fremadstormende elbilsvirksomhed også kan overhale General Motors, der har en markedsværdi på 360 milliarder kroner.

Der er dog et stykke vej o til den tyske bilgigant Volkswagen, der i skrivende stund har en markedsværdi på 516 milliarder kroner. 

Læs også:
Tesla og Elon Musk er elsket for de store visioner, men ude i horisonten trækker mørke skyer op




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere