Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft drejer nøglen om på sit store open source-site: CodePlex lukkes ned til jul

Microsoft lukker efter 11 år selskabets store opensource-site, CodePlex, der er hjemsted for tusindvis af open source-projekter. Alle projekter skal nu flyttes.

Microsoft drejer nøglen om på selskabet store open source-projektsite, CodePlex.

Det kommer til at ske til jul, hvor Microsoft slukker for sitet, der i dag anvendes til at hoste og dele open source-projekter samt til at downloade forskellige open source-projekter.

Det er 11 år siden, at Microsoft åbnede open source projekt-sitet som et sted ‘til at dele software,' som det hed dengang.

Nu er tiden kommet til at lukke. For open source skal deles et andet sted, lyder det fra Microsoft, nemlig på GitHub.

"Vi har gennem årene set, at mange CodePlex-projekter flytte. "GitHub er de facto-stedet til deling af open source-projekter, og langt de fleste open source-projekter er migreret derover," lyder det fra Microsoft som begrundelse for lukningen.

Er selv allerede flyttet

Microsoft har allerede selv flyttet en lang række af selskabets open source-aktiviteter over på GitHub.

Det gælder blandt andet projekter med Visual Studio Code, TypeScript, .Net og det såkaldte Cognitive Toolkit.

"Vores GitHub-organisation har i dag mere end 16.000 open source-bidragsydere, og det er flere end nogen anden organisation," lyder det fra Microsoft.

Tager endelig backup

Har man som open source-mand aktiviteter på CodePlex er der ingen grund til vild panik.

Microsoft vil i forbindelse med lukningen tage en fuld backup af sitet, hvor efter sitet og dets servere lukkes ned.

Herefter vil CodePlex alene være tilgængelig i en read-only letvægtsversion, hvor man vil kunne browse rundt i alle publiserede projekter og deres kildekoder, dokumentation og så videre, ligesom man vil kunne downloade projekter i flytbare formater som Markdown og JSON, meddeler Microsoft.

Har man brug for hjælp, har Microsoft offentliggjort denne vejledning,.

Selskabet er desuden på trapperne med et migrerings-værktøj.

Der lå i 2012 mere end 28.000 projekter på CodePlex.

Microsoft har i de senere år for alvor taget open source til sig.

Blandt er hele .Net-serverstacken open source, hvilket du kan læse mere om her: Microsoft gør hele .Net-platformen til open source.

Ligeledes er en række Linux-distributioner blevet indlemmet i Microsofts univers.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi elsker Linux - indlemmer Linux i stor stil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis