Artikel top billede

Flere fejlslagne it-projekter er ikke et problem - det er faktisk det, vi skal satse på

Vi bliver nødt til at sætte pris på flere fejlslagne it-projekter, fordi det faktisk er den måde, man får mest succes på.

Det er en misforståelse, hvis man tror, at alle it-projekter skal ende som succeser i første forsøg.

Faktisk er fejlslagne it-projekter - og ofte mange af dem - som regel et kendetegn ved de mest succesfulde virksomheder i verden.

"CIO'er og deres leder-teams på tværs af applikations-udvikling, drift og infrastruktur befinder sig i en meget misundelsesværdig position. De er i stigende grad i stand til at 'fejle', lære af det og inkorporere erfaringerne fra deres fejltrin, og at gøre det med begrænsede konsekvenser."

Sådan lyder budskabet fra fra IDC-analytiker Stephen Elliot i et blogindlæg.

Han peger på, at virksomheder som Amazon, Google og NetFlix anvender dette princip med at omfavne og acceptere fejl - og høster fordelene ved det.

"Faktisk er teams nødt til at fejle for at kunne levere forretnings-lederskab."

"De kan forme fremtiden for virksomhedens forretningsmodeller og produkter ved at forbedre it-organisationens evne til at rykke hurtigere og ved at øge kvaliteten i deres produkter og modellerne til at sikre kundeengagement."

Flere og mindre it-projekter

Det er netop det med hastigheden, der er afgørende her, for når Stephen Elliot fra IDC taler om, at man skal fejle ofte med it-projekterne, handler det om, at it-projekterne her er små, hurtige projekter, som man let og fleksibelt kan tilpasse, efterhånden som man bliver klogere.

Derfor er det også nødvendigt med en anden forståelse af, hvad det vil sige at fejle, ligesom man skal have det organisatoriske og proces-mæssige setup, der kan omfavne den nye måde at arbejde med it-projekter på.

Konkret foreslår IDC derfor, at man begynder at arbejde med DevOps og med moderne principper for applikationsudvikling, der netop handler om at kunne levere hurtigt og konstant.

Det skal du fokusere på

Vi har tidligere beskevet konceptet med minimum viable products og continuous delivery her.

DevOps, som IDC altså også fremhæver, er en af de mest hotte tendenser i mange it-organisationer i disse år.

DevOps kommer af 'development' og 'operations' og er form for metode og mindset, der kendetegner den moderne it-organisation, der netop skal kunne levere løsningterne hurtigt og fleksibelt. Læs mere om DevOps her.

IDC skriver også, at man bliver nødt til at definere, hvad det vil sige at fejle - og at forsikre medarbejderne om, at det at fejle blot er et trin på vejen mod at finde ud af, hvad der fungerer, og dermed ikke noget, der bringer ens job i fare.

"Man skal forsikre it-organisationen om, at det er en mulighed at fejle, og at det ikke er acceptabelt ikke at prøve noget nyt," skriver Stephen Elliot fra IDC.

Læs også:

Derfor taler alle it-folk pludselig om DevOps - og derfor kan du brænde nallerne på netop DevOps

Mød tre danske it-topchefer der er kåret som de bedste - nu kan du blive Årets CIO i 2017

Alle taler om digital transformation: Her er tre ting der skal til for at få succes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren