Artikel top billede

Mistede CIO til COWI - Nu har NNE fundet ny it-topchef: Henter ny CIO hos Novo

Pharma-virksomheden NNE måtte sige farvel til sin CIO, der skiftede til COWI. Nu har NNE ansat en ny CIO - og han kommer fra Novo Nordisk.

Tidligere på måneden kunne Computerworld fortælle, at NNE skulle finde en ny CIO.

Jerrik Bagger Sørensen sagde nemlig farvel til til CIO-posten i NNE for i stedet at blive CIO i COWI.

Læs om det her: Ny CIO i COWI - erfaren dansk it-topchef får ansvaret for 120 it-folk

Nu har NNE fundet CIO-afløseren, og han hentes hos NNE's ejer, Novo Nordisk.

Det er Thomas Braa Andersen, der er vice president i Corporate IT i Novo Nordisk, der nu bliver CIO og vice president for Global IT i NNE.

Det oplyser NNE til Computerworld.

Thomas Braa Andersen har været ansat i Novo Nordisk siden 1999 og har siden da haft en række forskelllige lederstillinger i it-organisationen.

"Thomas kommer med en signifikant erfaring inden for it og ledelse og begynder i NNE den 1. april," oplyser selskabet.

Den nye NNE-CIO får ansvaret for en it-organisation med omkring 60 medarbejdere i Danmark og Kina.

NNE har i alt omkring 2.000 medarbejdere fordelt på 15 kontorer rundt omkring i verden.

Godt gang i CIO-rokaderne

Jerrik Bagger Sørensen, der altså skiftede NNE ud med COWI, nåede at være næsten 10 år i NNE.

Han erstattede i COWI Claus Hagen Nielsen, tidligere kåret som Årets CIO i Danmark i 2014, der i stedet blev CIO i Sitecore Corporation.

Der er i det hele taget godt gang i CIO-rokaderne i Danmark for tiden.

Tidligere på ugen fortalte vi, at TDC mister sin CIO, Charlotte Hersdorf, der skifter til en it-topstilling i Nordea. Læs mere om det her.

Læs også:

Mød tre danske it-topchefer der er kåret som de bedste - nu kan du blive Årets CIO i 2017




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel