Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Topprofil stopper i Center for Cybersikkerhed: Skifter til Nordea

Chef i Center for Cybersikkerhed, Thomas Kristmar, skifter til topjob i finans-verdenen.

Chefen for policy-afdelingen i Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, Thomas Kristmar, trækker sig fra sin stilling.

I stedet tiltræder han nu som it-sikkerheds-chef i Nordea, hvor hans formelle titel bliver ‘head of information security management operations.'

Ifølge Computerworlds oplysninger havde Thomas Kristmar sidste arbejdsdag i Center for Cybersikkerhed mandag.

Hans ansættelse i Nordea falder samtidig med, at også TDC's CIO, Charlotte Hersdorf, skifter til en topstilling i Nordea.

Det kan du læse mere om her: TDC mister CIO - skifter til it-topstilling i Nordea.

Sikkerhedsmand i det offentlige

Thomas Kristmar har haft forskellige stillinger som sikkerheds-rådgiver i det offentlige i de seneste knap 11 år.

Han har således i en årrække været chef for GovCert under forsvarsministeriet, ligesom han har været rådgiver i det daværende IT- og Telestyrelsen.

Thomas Kristmar har tidligere til Computerworld peget på, at et væsentligt element i god it-sikkerhed i dag er erkendelsen af, at hackere vil trænge ind bag organisationens sikkerheds-parametre.

"Hvis man har en strategi om, at man hele tiden skal jage den næste sårbarhed og lukke huller, så bør man nok ændre strategien. Den kamp vil man altid tabe. I dag handler det om, at man må erkende, at kriminelle kan/vil trænge ind. Derfor skal man have en plan for at opdage indtrængen og en plan for hvordan, man tackler situationen. Man skal overveje risici for virksomheden og se på robustheden i netværket," har han sagt til Computerworld.

Her fortalte han også om de it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som han har opsat i sin private bolig.

Det kan du læse om her: Sådan er sikkerheden hjemme hos chef i Center for Cybersikkerhed: "Derhjemme kører jeg Ubuntu og med to netværk"

En anden af hans vigtige pointer har været, at det er bydende nødvendigt, at man er åben om sikkerhedsbrud i organisationen over for myndigheder som Center for Cybersikkerhed - en ting, som kun de færreste virksomheder i dag gør, hvis de bliver ramt.

Det kan du læse mere om her: Danmarks cyber-politi råber vagt i gevær: Du skal fortælle, når du bliver hacket.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Thomas Kristmar til jobskiftet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis