Det hjælper ikke noget at købe et standardsystem, hvis man efterfølgende ender med at programmere det så meget om og tilpasse det så meget, at det reelt ender med at være et specialsystem
Sådan lyder det klare budskab fra Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.
"Vi har jo været vidne til en række af vores helt store it-systemer, hvor det er gået galt. Det har faktisk i udgangspunkt været et standardsystem, man har leveret, men da det ikke har kunnet passe ind alligevel, har man så programmeret rigtig meget om."
"For eksempel med Polsag og andre steder," lyder det fra Lars Frelle-Petersen.
Debatten om standardsystemerne er ikke ny, men hvor tendensen i en årrække har gået i retning af flere standardsystemer, så er Lars Frelle-Petersen ikke den eneste, der nu anbefaler, at man får en ny og mere nuanceret tilgang til valg af de store og mere komplekse it-systemer.
For et par uger siden var Ikeas CIO ude med en kritik af leverandørernes standardsystemer.
Læs mere her: It-chef revser it-leverandørers standardsystemer: "De taler om det store potentiale - vi taler om problemerne"
"Systemerne lever ikke op til vores grundlæggende krav," sagde Lasse Gunnarsson, CIO for produktudvikling og logistik i Ikea.
"Jeg er ekstremt skuffet over branchen. Vi har relativt høje forretningskrav, og vores grundlæggende krav er, at alt skal fungere. Men i dag lever leverandørerne ikke op til det," sagde han.
"Det er blevet lidt af en besværgelse"
Lars Frelle-Petersen fra Digitaliseringsstyrelsen er grundlæggende enig med budskabet fra Ikeas CIO, og han mener, at det i det hele taget er en vigtig debat.
Lars Frelle-Petersen uddyber her over for Computerworld, hvorfor standardsystemerne kan være en udfordring, når vi taler store og mere komplekse it-løsninger:
"Selvom man siger, at det er en standardplatform, kan det være svært at gennemskue for kunden, hvad man får, og så programmerer man så meget om, at man ikke siden hen kan opgradere."
"Der er masser af de store platformsleverandører - SAP, Oracle og andre - hvor man ender med at programmere så mange ting om, at det så alligevel ikke kan opgraderes i almindelig forstand."
"Det har vi set med eksempelvis DeMars-projektet i Forsvaret, hvor man ender med at lave så store ændringer til standard ERP-systemer, at det så alligevel nærmest bliver et specialsystem."
"Det handler også om, hvordan leverandørerne koder rundt i de systemer. Vi har set eksempler på leverandører, der har en ekstremt dårlig kodedisciplin, og derfor ender man med noget rod, der ikke minder om noget, der hedder standard."
Standard fører ikke til færre problemer
Et stykke hen ad vejen bunder problemerne med standardsystemerne i den kommunikation, der er omkring projektet:
"Ofte er man ikke helt præcis på, hvad man mener, når man taler om standardssystemer. Og ofte lover leverandører med standardsystemer måske også noget, som de ikke kan holde."
"Man får et standardsystem, der så alligevel skal programmeres om eller tilpasses i så stort et omfang, at det ikke længere er et standardsystem og dermed er umuligt at opgradere siden hen. Der kan også komme funktionalitets- og svartidsproblemer."
Lars Frelle-Petersen mener, at ansvaret for fejlslagne projekter med standardsystemer ligger flere steder, og han peger på, at det er på tide at gøre op med, at standardsystemer nødvendigvis er den bedste løsning:
"Det er både leverandørerne, rådgiverne og også kunderne, der gerne har villet have standardsystemer. Og så passer det overhovedet ikke ind i den måde, man har kravsspecificeret på."
"Det er blevet lidt af en besværgelse - og jeg har også selv været med til at give de anbefalinger i tidernes morgen, da vi lavede Bonnerup-rapporten (rapport med it-anbefalinger fra 2001, red.)."
"Der er bare ikke noget, der tyder på, at standardsystemer - når vi taler større systemer - faktisk giver en større sikkerhed i leverancen," lyder det fra direktøren fra Digitaliseringsstyrelsen.
Skal forholde sig til opgaverne - og tage ejerskab
Hvordan skal man så gribe det an, når vi taler de store systemer og projekter?
"Man bliver i hvert fald nødt til at forholde sig til, hvad det er for nogle opgaver, man skal have løst. Her taler vi jo ikke om at købe et Outlook-system, men om at man eksempelvis skal have løst forvaltningsprocesser i en myndighed."
"Man bliver nødt til at forholde sig til, at man har en række regler, man skal overholde. Og derfor må man også forholde sig til, om det kan lade sig gøre inden for rammen af et standardsystem eller ej."
"I nogle tilfælde skal det være mere åbent, hvad det er for en model, leverandøren kommer tilbage med."
Her kan man godt vælge standardsystemer
Lars Frelle-Petersen gentager, at det primært er de store og mere komplekse systemer og projekter, han her taler om, mens det på andre områder sagtens kan give god mening at vælge et standardsystem.
"Mindre organisationer kan selvfølge sagtens vælge standard ERP-systemer og så videre. Men det er jo ikke standard-processer, vi taler om, når vi har at gøre med forvaltningssystemer af en vis størrelse."
"Til et vist niveau kan man sagtens tale om standardsystemer - og det er der også en vis udbredelse af med blandt andet cloud-løsninger. Og det er ganske fornuftigt."
"Men der er ikke mange standarder på et MitID eller på, hvordan vi eksempelvis skal løse en inddrivelsesopgave."
Læs også: Skat satser stort på ny DevOps-afdeling - klar til opgør med traditionelle it-udbud
Hvad skal der til for, at man kan undgå både de problemer, der kan opstå med standardsystemer, og de problemer, der kan opstå, når man bygger noget fra bunden af?
"Der skal mange ting til."
"Helt grundlæggende skal vi som offentlig myndighed tage ansvaret for de systemer, vi bygger og skal have bygget. Grundlæggende lægger vi vores forvaltning ind i et it-system."
"Det er en enorm vigtig opgave, og det kan vi ikke bare overlade til rådgivere og leverandører at finde ud af. Vi bliver nødt til at engagere os langt mere dybt i de systemer, vi anskaffer til den offentlige forvaltning."
"Vi skal tage et større ejerskab - og vi skal stille det langsigtede spørgsmål: Hvordan ser vi systemets livscyklus. Hvad gør vi eksempelvis, når vi efter seks til syv år skal udbyde systemet igen?"
"Og så handler det om starte småt og så skalere gradvist. Man kan nøjes med minimumsbehov for at få systemet i gang og så udvide det derfra," mener Lars Frelle-Petersen fra Digitaliseringsstyrelsen.
Hvad med risikoen ved specialsystemer?
Men er et standardsystemer ikke i højere grad en defineret pakke med en fast pris, hvor den anden model er mere fluffy i forhold til, hvad man ender ud med?
"Jo, og der har vi oplevelse af, at vi i mange udbud - både på den ene og den anden side af bordet - nærmest driver kompleksitet ind i opgaven."
"Fra kundens side siger man eksempelvis, at man gerne vil have standard - og så starter man med at skrive 1.000 sider. Og på den anden side er der leverandører, der tilbyder standardprodukter, som de faktisk ikke helt har styr på."
"Så ender vi ofte i nogle meget ulykkelige situationer, hvor kunden troede, at man fik standardsystem, og leverandøren finder ud af, at det slet ikke er det, man kan levere på den måde."
"Så må man få lavet nogle workarounds, som så over tid kommer til at give ret store problemer."
"Dermed tror jeg også, at der grundlæggende set fra den offentlige sektor side er brug for et gearskifte," lyder budskabet fra Lars Frelle-Petersen.
"Vi må sige, at den måde, vi er endt med at udbyde vores systemer på, og den måde, vi interagerer med vores leverandører på, ikke er et sundt sted at være."
"Vi skal sætte os i førersædet og blive skarpere på, hvad det egentlig helt præcist er, at vi vil have. Vi skal forholde os aktivt til, hvad markedet kan levere. Det kan vi simpelthen ikke overlade til leverandørerne."
Kræver en åben dialog med markedet
Men hvis man sætter sig i førersædet og selv definerer, hvad man vil have bygget, hvordan undgår man så at havne i en situation, hvor man fem år senere ikke kan skifte leverandør, fordi det hele er specialbygget?
"Det handler blandt andet om, at man undervejs har en åben dialog med markedet. At man sender kravsspecifikationer ud i høring og beder markedet om respons på, om det overhovedet kan lade sig gøre."
"Der er rig mulighed for at lave markedsafklaringer i de udbudsprocesser, vi har i dag."
Lars Frelle-Petersen tilføjer, at debatten om standardsystemerne også er relevant på grund af den stigende brug af cloud-løsninger.
"Det er en udbredt anbefaling, at vi skal købe software-as-a-service - hvilket også i mange tilfælde kan være ganske fornuftigt, hvis det er på meget standardiserede områder."
"Men hvis der er meget specialudvikling, så ejer man ikke noget efter de fire-fem år, man har haft kontrakten. Så starter man forfra; man ejer ikke det, man har investeret i af videreudvikling undervejs."
"Det er en meget kostbar og udfordrende proces," lyder det fra Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.
Læs også:
Skat satser stort på ny DevOps-afdeling - klar til opgør med traditionelle it-udbud
Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing