"Banking is essential. Banks are not."
Sådan sagde Bill Gates for mere end 20 år siden, og i de kommende år kan disse ord materialisere sig i den europæiske bankverden.
For allerede til næste år kan vi forvente at se en hel bølge af nye europæiske finansielle tjenester vinde frem.
Bankerne tvinges til at åbne op
Det skyldes EU-direktivet PSD2, der træder i kraft 1. januar 2018.
Det nye direktiv betyder, at bankerne tvinges til at åbne for deres API'er, og dermed får du som forbruger mulighed for at give en tredjepart adgang til dine data.
Det åbner muligheden for, at fintech-startups såvel som it-giganter som eksempelvis Google, Facebook eller Apple kan bygge tjenester oven på brugernes data.
Tilføj et lag af brugervenlighed
Administrationen af vores privatøkonomi og brug af finansielle produkter er noget, der har afgørende betydning for de fleste mennesker.
Men ikke desto mindre er det et område som - måske især for yngre bankkunder - kan virke yderst komplekst og uoverskueligt.
Der er derfor næppe nogen tvivl om, at det her er muligt at skabe stor forandringer ved at bygge et lag af brugervenlighed oven på de eksisterende banktjenester.
Men bankerne forsøger i nogle tilfælde at spænde ben for udefrakommende spillere, der ønsker at bygge finansielle tjenester.
Eksempelvis har Computerworld for nylig bragt et interview med Rune Mai, der er administrerende direktør for det danske startup Spiir.
Spiir er en budget-app, der automatisk kan kortlægge og kategorisere brugernes forbrugsmønstre.
Det er derfor helt afgørende for Spiir, at brugerne gnidningsfrit kan importere bankdata. Et forhold der har bragt Spiir på kollisionskurs med bankerne, som ikke har ønsket at give virksomheden den nødvendige adgang til data.
Spiir har i stedet været tvunget til at investere millioner kroner i at udvikle din egen metode til at få adgang til bankdata. En metode som for få år siden fik Jyske Bank til, at kritisere Spiir for for at bruge "hacker-metoder".
Frygter at miste kontrol
Bankernes modstand er dog rationel. De frygter uden tvivl en fremtid, hvor banker mister deres betydning og bliver reduceret til ren infrastruktur, mens udefrakommende spillere overtager kontrollen med en stor del af kundekontakten.
Løsningen for bankerne er dog ligetil. Det er at styrke deres egen innovation i stedet for at bremse andres.
Det kan lyde som en blåøjet betragtning, men ikke desto mindre har Danske Bank med MobilePay vist vejen og udviklet et produkt, der meget vel kunne være udviklet af en tredjepart i stedet.
Eksempelvis er de amerikanske pendanter til MobilePay som Venmo og SquarePay produkter af Silicon Valley-mijløet - og ikke udviklet af banksektoren.
Som forbruger er der derfor al mulig grund til at tage i mod EU-direktivet med kyshånd.
For større åbenhed skaber grobund for tiltrængt innovation og konkurrence, og det kan tvinge bankerne til yderligere innovation.
Samtidig er detogså godt nyt for den danske fin-tech-scene. For direktivet giver ikke blot adgang til API'er hos danske banker, men i hele Europa, og dermed får virksomhederne på den danske scene forbedrede muligheder for at kunne skalere deres tjenester på europæisk niveau.