Artikel top billede

It-gidseltagere truer med at slette data på alverdens iPhones: Apple nægter at være hacket

It-giganten Apple er havnet i en noget usædvanlig gidselsituation, hvor en hackergruppe truer med at slette data på millioner af iPhones. Apple hævder, at ingen har hacket sig ind i selskabets systemer.

En hackergruppe ved navn Turkish Crime Family hævder at være i besiddelse af 559 millioner Apple-emailkonti, iCloud-konti og andre Apple-relaterede login-services.

Konkret truer gruppen Apple med, at hvis ikke it-giganten betaler en halv million kroner i en krypto-møntenhed som Bitcoins eller op mod 700.000 kroner i iTunes-gavekort, vil flere hundrede millioner iPhones blive visket rene og dermed få slettet alle filer som billeder, beskeder og andet indhold.

Hackergruppen har givet Apple en deadline. Hvis ikke Apple har hostet op med pengene inden 7. april, vil iPhone-brugere fra hele verden få slettet deres data på deres telefoner.

Hvem det konkret drejer sig om, fremgår angiveligt på en liste over mulige ofre, som er i it-gidselstagernes varetægt.

Det skriver Fortune.

Apple-folk trækker på skulderen

Sikkerhedsfolkene hos it-selskabet Apple trækker tilsyneladende bare på skuldrene over en af de største offentlige hackertrusler mod virksomheden nogensinde.

"Vi har ikke haft brud på nogen af vores systemer inklusiv iCloud og Apple ID. Den påståede liste med mail-adresser og passwords ser ud til at være fremskaffet fra en tidligere kompromitteret tredjeparts-service," forklarer en talsperson fra Apple om den nuværende situation.

Ved henvisning til en liste fra et tidligere hack menes en liste over de personer, der tidligere har været kompromitteret i det store LinkedIn-hack, som du kan læse mere om her: Skift dit LinkedIn-password nu: Hackeren 'Peace' sælger 117 millioner kontooplysninger

Senere har Apple fortalt til Fortune Magasine, at hvis it-kriminelle reelt har adgang til, hvad de påstår at have adgang til, er det ikke sket igennem nogen sikkerhedsbrud hos Apple.

Er det virkelig rigtigt?

Bedømt på Apples tilsyneladende rolige håndtering af sagen tyder meget på, at der er tale om et kæmpe-bluffnummer fra hackergruppens side.

Apple har samtidigt nægtet at fortælle, hvad selskabet gør konkret i denne sag for eventuelt at forhindre hundredmillionvis af iPhones i at få slettet alle data. Talspersonen fra Apple fortæller dog, at selskabet samarbejder med politiet om at komme til bunds i truslen.

Alle brugere opfordres samtidig til at have stærke passwords, ikke genbruge passwords på tværs af online-tjenester og slå to-faktor-autentifikation til, så du eksempelvis har et password i hovedet og får et tilsendt på din iPhone.

Rådet skal derfor lyde, at hvis du benytter det samme password på en af Apples tjeneste som hos Yahoo, LinkedIn eller en anden hacket online-service, kunne dette være et godt tidspunkt at få sig et nyt iPassword.

Du kan her hente inspiration til, hvordan du får et solidt password: Sådan får du skudsikre passwords til mail og Facebook

Læs også:
Apple rydder op i sit tablet-sortiment: Sænker prisen på denne iPad

USA forbyder bærbare computere og tablet-computere på en række rutefly




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere