Artikel top billede

Derfor skifter NemID navn til MitID: Lægger op til stort opgør med Nets og papkortet

Den næste generation af NemID får navneforandring til MitID. Læs her, hvornårMitID ser dagens lys, og hvad du kan forvente af den kommende løsning.

Om få år skal danskerne ikke længere bøvle med NemID.

De kan i stedet se frem til NemID-afløseren MitID, som bliver fremtidens navn for vores login-løsning til offentlige hjemmesider og i netbanken.

Det kan du læse mere om her: NemID får nyt navn: Nu skal løsningen hedde 'MitID'

Årsagen til navneskiftet er dels, at den nuværende kontrakt med NemID-leverandøren Nets udløber om et halvt års tid.

"I dag ejer vi (staten, red.) ikke NemID-løsningen. Det gør Nets. Vi går med MitID efter øget ejerskab og forsøger at få så mange rettigheder som muligt i løsningen," siger Digitaliseringsstyrelsen kontorchef Charlotte Jacoby, der er ansvarlig for det kommende MitID-udbud.

"En anden årsag til, at vi nu kalder det MitID, er, at vi ikke har rettighederne til navnet NemID. Rettighederne har vi sammen med Nets. Til gengæld ejer vi selv MitID, så på den front er det også en fremtidssikker løsning i det kommende udbud," fortsætter hun.

Dette udbud ventes at blive skudt i gang til sommer, hvorefter den endelige leverandør af MitID er fundet i 2018.

Kogt ned til en boullionterning betyder det, at MitID-løsningen kommer ud til danskerne enten i 2019 eller i 2020.

60.000 kroner per bogstav

Navnet MitID har kostet 300.000 kroner inklusiv logo, efter en håndfuld folk fra Digitaliseringsstyrelsen siden september 2016 har været inde over den kreative proces med blandt andet workshops sammen med styrelsens kommunikationsbureau Jangaard Mark.

Charlotte Jacoby forklarer, at fordi MitID først kommer ud til danskerne om to til tre år, vil alle marketing-sejl ikke blive sat til nu for at opnå genkendelse af det nye navn i den danske befolkning.

"Med den opmærksomhed, vi normalt har omkring NemID, regner vi med, at folk hurtigt lærer det nye navn at kende. Da vi lancerede NemID tog det kun tre måneder, før der var 100 procent genkendelse på navnet "NemID" ude hos danskerne," siger kontorchefen fra Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld.

Hun fortæller også, at når NemID-kontrakten med den nuværende leverandør Nets udløber til efteråret, kan Nets få forlænget aftalen i et år, hvorefter MitID-navnet og ikke mindst -funktionaliterne kommer i spil.

"Uanset, om Nets får forlænget aftalen til efteråret, vil styrelsen sikre, at den eksisterende løsning holdes i drift, indtil den nye løsning er i drift. MitID-navnet kommer først i spil med den nye løsning." understreger Charlotte Jacoby.

Samtidig forlyder det, at efter NemID-løsningen vil MitID-løsningen også indeholde nye funktioner.

14 leverandører i spil

Indtil videre har Digitaliseringsstyrelsen været i kontakt med 14 leverandører til MitID-løsningen, herunder Nets, IBM, Safran og Indra.

De forskellige leverandører har præsenteret et hav af muligheder inden for blandt andet mobile og biometriske løsninger, inden MitID-udbuddet reelt er blevet skudt i gang til sommer.

At der så vil gå helt op mod tre år, før vi reelt kan benytte den nye løsning, forklarer Charlotte Jacoby blandt andet med, at styrelsens etablering af det fremtidige MitID-samarbejde med bankerne har taget længere tid end forventet.

Digitaliseringsstyrelsen har sikkerhed, brugervenlighed og større sammenhæng med erhvervslivet som sine top tre-ønsker til MitID-løsningen, som ganske givet også bliver anderledes for dig, mig og alle andre 4,7 millioner danskere at benytte.

"Jeg forventer, at den mobile platform kommer til at spille en central rolle i den kommende løsning. Det bliver i hvert fald mere end et papkort," runder Charlotte Jacoby af.

NemID får nyt navn: Nu skal løsningen hedde 'MitID'




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere