Artikel top billede

Apple rydder op i sit tablet-sortiment: Sænker prisen på denne iPad

Apple har stoppet salget af sin iPad Air 2 og i stedet præsenteret en ny iPad kaldet... iPad.

Mens vi stadig venter på en reel ny iPad med millimetertynde kanter omkring skærmen, har Apple sneget en ny iPad ind i sin butik.

Navnet er ganske enkelt bare "iPad", og det er en 9,7 tommer-model, som får en intropris på 2.999 kroner alt imens Apple stopper salg og produktion af iPad Air 2-modellen.

Den nye "iPad" er dog ikke så ny igen. Den nye iPad har godt nok Retina-skærm og en bedre processor end processoren i iPad Air 2, men Apples nye tablet minder i høj grad som Apples første Air-tablet.

Blandt andet har skærmen ingen antirefleks-film som iPad Air 2, ligesom skærmpanelet ikke er lamineret til glasset. Dermed er der en synlig afstand mellem glas og skærmpanel.

Den nye iPad er også tykkere end iPad Air 2, men dog kun med en millimeter.

Generelt minder den nye iPad om Apples iPhone SE, der også benytter ældre design med opdateret hardware.

Processoren i den nye iPad er en A9-processor - den samme som sidder i Apples iPhone 6S - og du får både mere lagerplads og en fingerscanner samt 10 timers batteritid. Du kan dog ikke benytte Apples Pencil sammen med den nye iPad.

Selvom det ikke lyder som verdens største produktnyhed, så er prisen på 3.000 kroner attraktiv, hvis du overvejer en iPad. Med udfasningen af Apples Air 2-tablet koster Apples eneste anden 9.7-tommer tablet, iPad Pro, 5.299 kroner (32 GB).

Apple har også udfaset sin iPad Mini 2-tablet, men sælger stadig iPad Mini 4.

Læs også: Test: Ny iPad Pro på 9,7-tommer er den bedste tablet - men måske skal du købe en anden

Ny rød iPhone

Apple lancerede også andre smånyheder i samme omgang. Mest opsigtsvækkende var Apples nye pangrøde iPhone 7, der er en del af Apples (RED)-serie.

(RED) er en organisation, der støtter forskning og bekæmpelse af HIV og AIDS, og Apple har tidligere solgt produkter i den specielle røde farve, hvor en del af pengene går til (RED)'s arbejde.

Den nye iPhone 7 med den røde farve er ud over farven identisk med de almindelige iPhone 7-telefoner.

Apple har også opdateret sin iPhone SE-serie og udfaser 16 GB- og 64 GB-modellerne og sælger i stedet modeller med 32 og 128 GB-lagerplads til den samme pris.

Apple annoncerede også en ny app kaldet Clips, en blanding mellem iMovie og Instagram til redigering og deling af små korte videoklip på sociale medier.

Apples nye produkter bliver sat til salg fra på fredag d. 24 marts.

Læs også: iPhone og [b]iPad har overtaget Danmark: Så meget fylder Apples produkter hos danskerne[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere