Artikel top billede

"Vi har kig på andre selskaber, og vi har fortsat midler til rådighed," siger Mads Rebsdorf, der er direktør for Visma E-conomic til Computerworld.

Visma klar til endnu flere danske opkøb efter køb af Bluegarden: "Vi har kig på andre selskaber og har store midler til rådighed"

Den norske it-gigant Visma er stadigvæk sulten efter danske it-virksomheder efter et veritabelt opkøbstogt i milliardklassen i Danmark. Det næste opkøb kan allerede komme i år. "Vi slår til, når timingen er rigtig," siger direktør.

Den norske koncern Visma stopper ikke sit opkøbstogt i den danske it-branche med opkøbet af Bluegarden.

"Vi har kig på andre selskaber, og vi har fortsat midler til rådighed," siger Mads Rebsdorf, der er direktør for Visma E-conomic til Computerworld.

Bluegarden er udset til at styrke Vismas profil på HR- og lønområdet, der ifølge Mads Rebsdorf er et område, hvor Visma har ambitioner om at blive en ledende leverandør. 

Læs også: Norske Visma fortsætter dansk opkøbsbølge: Køber Bluegarden for mere end en milliard kroner

Dialog med flere selskaber

Han forklarer, at Visma i øjeblikket for tiden er i dialog med en række andre potentielle opkøbsemner, der kan styrke koncernens samlede produktportefølje på andre områder.

Mads Rebsdorf kan derfor heller ikke udelukke, at der allerede i år vil komme flere opkøb fra Visma.

"Vi har en pipeline med interessante selskaber, og vi slår til, når timingen er rigtig. Om det bliver i 2017 eller først i 2018 kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt," siger han.

Læs også: Visma har købt to kæmpefirmaer med Mogens Elsberg som direktør på blot to år: "Jeg ved ikke, hvad det er med mig og Visma"

Tavshed om købspris

Visma betegner sig selv som værende Nordens førende leverandør af økonomisystemer.

Koncernen har i dag 5.500 ansatte og havde i 2016 en omsætning på mere end 6,3 milliarder danske kroner. 

Mads Rebsdorf vil ikke afsløre, hvad Visma har måtte punge ud med for danske Bluegarden, der har omkring 550 ansatte.

Men dagbladet Børsen vurderer, at salgsprisen lyder på "lidt mere end en milliard danske kroner".

I 2015 betalte koncernen således 1,5 milliarder danske kroner for det danske regnskabsprogram E-conomic, og sidste bød koncernen 1,1 milliarder kroner for den svenske ERP-virksomhed Fortnox.

Derudover købte Visma i efteråret den danske it-iværksætter Martin Thorborgs regnskabsprogram Dinero, for en pris, der ifølge dagbladet Børsen lød på 148,3 millioner norske kroner.

Sidste år opkøbte Visma ligeledes det danske it-konsulenthus Mind4IT.

Vismas opkøb af Bluegarden mangler dog fortsat at blive godkendt af de danske konkurrencemyndigheder.

Læs også: 
Stor norsk koncern klar til opkøbstogt i den danske it-branche: "Vi har betydelige ressourcer til rådighed"

Her er grunden til norske Vismas aggressive opkøbstogt i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere