Artikel top billede

Dell EMC haler hastigt ind på hovedkonkurrenter: Tre virksomheder kæmper nu om herredømmet på cloud-udstyrs-markedet

Cisco og HPE har i årevis domineret markedet for udstyr til cloud-infrastruktur-markedet. Nu har Dell EMC for alvor meldt sig ind i konkurrencen.

Cisco og Hewlett Packard Enterprise (HPE) har i årevis kæmpet om herredømmet på markedet for infrastruktur-udstyr til cloud-markedet.

Efter pæn fremgang i den seneste tid, blander Dell EMC sig nu i billedet.

Ifølge nye tal fra analysehuset Synergy Research har Dell EMC faktisk haft så stor fremgang på det seneste, at selskabet i fjerde kvartal i fjor faktisk sad på samme markedsandel som Cisco og HPE, nemlig omkring 11,5 procent.

Samme andel har de såkaldte ODM'er (‘original design manufacturer') - altså producenter, der bygger udstyr under andres navne.

"Der er meget hård konkurrence på markedet mellem de tre førende it-hardware-leverandører," lyder det fra Synergy Research.

De tre selskaber har da også satset stort på at få sig bidt fast i markedet for udstyr til cloud-infrastruktur, som der fortsat er meget stort vækst-potentiale i.

Eksempelvis investerer mange af de helt store it-virksomheder for tiden massivt i bygning af datacentre og lignende - som eksempelvis Apple, der er i fuld gang med at bygge datacenter i Foulum uden for Viborg.

Du kan se foto-galleri fra den store Apple-byggeplads her: Galleri: Så langt er Apple nået med kæmpedata-center ved Viborg: Tag med på besøg

Synergy-direktør John Dinsdale peger på, at investeringerne i cloud-tjenester og -infrastruktur allerede i dag er meget høj, men at der er meget mere i vente.

"Vi befinder os fortsat i begyndelsen af transitionen af enterprise-workloads over mod cloud," siger han.

Ifølge Synergy Research betyder det også, at leverandørerne er i fuld gang med at positionere sig i markedet, der i størrelse passerede 70 milliarder dollar i 2016.
Hovedbestanddelen af markedet består af servere, styresystemer, storage, netværksgrej og virtualiserings-softare.

"Succes i markedet for cloud infrastruktur er afgørende for leverandørerne, og de vil kæmpe længe og hård på at øge deres markedsandele," lyder det fra selskabet.

Ifølge Synergy Research sidder Cisco på den største andel i markedet for udstyr til public cloud, hvor fremadstormende Dell EMC lige akkurat har overhalet HPE.

Public cloud er det primære vækstområde for tiden, mens dampen ser ud til at være gået lidt af markedet for private cloud.

På server-området er HPE til gengæld klart førende, mens Cisco ligger forrest på markedet for netværksudstyr. Dell EMC er klart størst på storage-delen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere