Artikel top billede

AMD lancerer næste omgang Ryzen-processorer: Det kommer Ryzen 5 til at koste

AMD offentliggør priser og lanceringsdato for sine mere mainstream Ryzen 5-processorer.

Priser, specifikationer og lanceringsdato er nu blevet offentliggjort på AMD's nye, mere prisvenlige processorer kaldet Ryzen 5. 

AMD fortæller i et konferenceopkald for pressen, at processorerne vil kunne købes fra 11. april, og samtlige de fire nye Ryzen 5-processorer vil komme til at koste under 250 dollar - cirka 1.700 kroner. 

Ryzen er prissat til at ramme Intels Core i5-processorer, men ligner i højere grad Core i7-processorer, hvad angår antal kerner og tråde. 

Priserne bliver således: 

Ryzen 5 1400, (4-core/8-thread, 3.2GHz/3.4GHz): 169 dollar - direkte omregnet til 1.200 kroner

Ryzen 5 1500X, (4 cores/8 threads, 3.5GHz/3.7GHz): 189 dollar - direkte omregnet til 1.300 kroner

Ryzen 5 1600 (6 cores/12 threads, 3.2GHz/3.6GHz): 219 dollar - direkte omregnet til 1.500 kroner

Ryzen 5 1600X (6 cores/12 threads, 3.6GHz/4.0GHz): 249 dollar - direkte omregnet til 1.700 kroner.

Forvent at prisen bliver højere, når processorerne kommer til Danmark. 

Bedre end Intels(?)
Det har været målet, at AMD ville levere større ydeevne til prisen end Intel.

AMD selv sammenligner sin seks-kernede Ryzen 5 1600X med Intels kun fire-kernede i5-7600K, der koster 2.000 kroner i Danmark (242 dollar i USA). 

AMD selv fortæller, at Ryzen 1600X vil være 69 procent bedre end Intels i5 7600K-processor i benchmark-programmet CineBench.

AMD forventer at sælge dobbelt så mange Ryzen 5-processorer som de dyrere, men også mere kraftfulde Ryzen 7-processorer, som blev lanceret for en lille måned siden. 

Læs vores anmeldelse af Ryzen 7 her: Test af AMD's nye Ryzen-processor: AMD er tilbage - og slår Intel

Vi mangler dog stadig at se uafhængige benchmark-målinger på, hvad Ryzen 5-processorerne kan yde.

Ryzen 7 blev lanceret med stor ståhej og vilde benchmarks, men i spil viste Ryzen 7 sig at blive holdt tilbage af manglende optimering hos spil-producenterne. 

Læs også: Her er fem ting, du skal vide om Ryzen - AMD's nye kæmpesatsning som skal udfordre Intel




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere