Artikel top billede

Illustration: Kagenmi (Foto: Kagenmi / Kagenmi)

Så nemt blev Yahoo hacket og en halv milliard brugere ramt: To russiske spioner tiltalt i Yahoo-hackersagen

Et klik, og så var verdens største hackerangreb i gang hos Yahoo, hvor over en halv milliard bruger-konti faldt i hænderne på hackerne. Læs her, hvordan russiske agenter hyrede it-kriminelle til at bryde ind og finde tusindvis af navngivne ofre.

Da internet-selskabet Yahoo i 2014 fik kompromitteret omkring en halv milliard brugeres konti, begyndte hele miseren med et spear phishing-angreb mod en eller flere Yahoo-ansatte.

Den teknik kan du læse mere om her: Hackernes nye vidundervåben: 'Spear phishing'

Brohovedet ind i Yahoos infrastruktur var en mail med et link, som en eller flere Yahoo-ansatte klikkede på, hvorefter hackerholdet bag de farlige mails fik adgang til Yahoo-systemerne.

Fremgangsmåden fremgår af en angrebsanalyse, som det amerikanske føderale politi FBI har foretaget. Her fremgår det også, at i alt fire personer inklusive to russiske spioner er tiltalte i sagen.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin PC World.

Spioner hyrede hackere

Helt konkret var det ifølge FBI den lettiske hacker Aleksey Belan, der var hyret af russiske agenter, som brød ind hos Yahoo via spear phishing-angrebet.

Inde hos Yahoo kiggede Aleksey Belan efter to ting: Yahoos brugerdatabase og kontohåndterings-værktøjet til brug for redigering i databasen.

For ikke at miste muligheden for at komme ind hos Yahoo igen, installerede den lettiske hacker en bagdør, hvorefter han stjal en backup-kopi af Yahoos brugerdatabase.

I databasen kunne han herefter grave flere brugeroplysninger frem som eksempelvis telefonnumre, password-spørgsmål, password-genskabelsesmails og en kryptografisk værdi, der var tilknyttet hver enkelt Yahoo-bruger.

Det var password-genskabelsesmails og hver enkelt brugers kryptografiske værdi, som Aleksey Belan og makkeren Karim Baratov herefter kunne bruge til at ramme udvalgte personer.

Bag udvælgelsen af Yahoo-brugerne stod de to russiske agenter Dmitry Dokuchaev og Igor Sushchin, som nu sammen med de to hackere er tiltalt i sagen.

Sådan fik de adgang til Yahoo-konti

Hackerne kunne finde frem til potentielle mål ved at udlede navne via password-genskabelsmail-adresser, mens de andre gange kunne se på domænerne i genskabelsesmails hvilken type organisation, de havde fat i.

De kunne få adgang til ofrenes konti fra de stjålne kryptografiske værdier ("nonces") til at skabe adgangscookies installeret på Yahoo-servere.

Disse cookies blev gentagne gange lagt hos Yahoo i løbet af 2015 og 2016, hvorefter hackerne havde fri adgang til mails uden brug af passwords, beretter PC World.

Det var dog langtfra alle Yahoo-brugere, der var lige interessante.

I løbet af de to år lagde de to hackere "kun" 6.500 cookies, hvilket altså betyder, at de kun havde direkte adgang til 6.500 brugere - nøje udvalgt af de russiske agenter.

Flere russiske mål

Blandt de hackerede brugere var en person med tilknytning til formanden for det russiske overhus, en embedsmand i det russiske Indenrigsministerium og en træner hos det russiske sportsministerium.

Andre hackede konti tilhørte russiske journalister og russiske embedsmænd. Hvorvidt hackerne også skabte adgangscookies til folk uden for Rusland, er indtil videre uvist.

I første omgang vidste Yahoo ikke, hvor omfattende hackerangrebet var, da selskabet gik til FBI med 26 konti, der var under mistanke for at være kompromitterede.

I løbet af de følgende år afdækkede opklaringsarbejdet, at der var tale om verdens vel nok største hackerangreb.

Yahoo fortalte offentligheden om det i slutningen af 2016. Den udmelding kan du læse mere om her: Yahoo hacket - halv milliard brugere ramt i verdenshistoriens største hack

Du kan læse mere om hackersagen hos Det Amerikanske Justitsministerium 

Læs også:
Advarsel: Tusindvis af danskere kan være ramt af gigantisk Yahoo-hack

Efter tre gigantiske hackerangreb: Sådan lukker du din Yahoo-konto og sletter dine data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere