Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

KMD overrasket over fyring: Kan komme til at koste kommunerne kassen

ATP's fyring af KMD kan komme til at koste kommunerne kassen, lyder det fra KMD. "ATP's handling vil forsinke det samlede monopolbrud og fordyre hele projektet til skade for landets kommuner."

ATP's beslutning om at fyre KMD kommer helt bag på KMD.

Sådan lyder det fra KMD, efter ATP - der er Danmarks største pensionsselskab - tirsdag besluttede at fyre KMD som leverandør af et nyt udbetalingssystem, Social Pension, efter måneders utilfredshed og forsinkelser.

"Vi er yderst overraskede over udviklingen i sagen. Det er vores overbevisning, at ATP's handling vil forsinke det samlede monopolbrud og fordyre hele projektet til skade for landets kommuner," lyder det fra KMD's juridiske direktør, Mark Skriver Nielsen.

Læs også: ATP fyrer KMD efter måneders utilfredshed: KMD mister kæmpeordre

Fyringen falder, efter ATP og KMD siden januar har forhandlet om et forlig i sagen.

Her fremlagde ATP blandt andet to løsninger - en såkaldt blød løsning (tilbagebetaling af en halv milliard kroner) samt en hård løsning (krav på over en milliard kroner samt en annullering af kontrakten).

Ifølge KMD var selskabets mål, at forhandlingerne om et forlig skulle "sikre en tilfredsstillende levering af systemet samt en rimelig og balanceret økonomisk kompensation."

Mark Skriver Nielsen meddeler, at KMD har ønsket at strække sig vidt for finde en brugbar løsning, og at KMD derfor ‘per kulance' havde ‘givet et tilbud, der går langt videre end KMD's kontraktuelle forpligtigelser.'

Dette tilbud har ifølge KMD blandt andet indeholdt en rabat på 20 procent på det eksisterende pensionssystem, som skal afløses af det nye system. Det svarer til en rabat på cirka fem millioner kroner om måneden indtil det nye system er leveret - eller ialt en anslået rabat på 100 millioner kroner.

For ATP har et af de store problemer været, at KMD som leverandør af både det nye og det gamel system scorer op mod 23 millioner hver måned, leverancen af det nye system er forsinket.

Ligger markant over

"Det er med beklagelse, at vi må konstatere, at ATP ikke ønsker at tage imod dette tilbud. Det ligger efter KMD's vurdering markant over, hvad ATP - selv ved medhold i en voldgift - ville kunne opnå," lyder det fra Mark Skriver Nielsen, juridiske chef i KMD.

KMD peger desuden på, at ophævelsen af den store ATP-ordre vil komme til at ramme alle de danske kommuner.

Det skyldes ifølge virksomheden dels, at det nu kommer til at tage længere tid end planlagt at få indført et nyt system, der skal afløse det gamle - og væsentligt dyrere - KMD-system, dels at ATP altså må vinke farvel til de lovede 20 procents rabat.

"Det er vores klare opfattelse, at ophævelsen af kontrakten vil påføre kommunerne en betydelig ekstraregning, som de ikke havde behøvet at få," lyder det fra KMD.

ATP har varslet, at selskabet vil indlede en voldgiftssag med krav om tilbagebetaling af et stort, trecifret millionbeløb.

Dette krav ser KMD frem til med sindssro, lyder det.

"Vi imødeser nu, at vi må rettens vej for at få situationen tilendebragt. Det er trist for alle parter, herunder kommunerne. Vi havde håbet på at kunne finde en fælles løsning, men vi er parate til at tage en voldgiftssag," hedder det.

Sideløbende forhandlede KMD med kommunernes it-selskab Kombit, der ligeledes var voldsomt utilfreds med KMD, om et forlig.

Det udmøntede sig mandag i et forlig, hvor KMD har indvilget i at betale 100 millioner kroner til kommunerne, hvilket du kan læse mere om her: KMD betaler 100 millioner kroner i bod til Kombit i stort forlig efter måneders voldsom kritik

Det har været et identisk forlig, som KMD havde håbet, at ATP ville acceptere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer