Artikel top billede

Buldrer ind på markedet for selvkørende biler: Intel køber top-producent for enorme 107 milliarder kroner

Intel køber israelske Mobileye for gigantiske 107 milliarder kroner. Med købet bliver Intel med et snuptag en mægtig spiller inden for teknologier til selvkørende biler.

Chip-kæmpen Intel har længe været i gang med at køre kanonerne i stilling til det spirende marked for teknologi til selvkørende biler.

Nu tager selskabet et stort skridt fremad. Intel køber nemlig det israelske selskab Mobileye for enorme 15,3 milliarder dollar - 107 milliarder kroner.

Mobileeye har blot 600 medarbejdere og havde i fjor en  indtjening på 1,2 milliarder kroner.

Selskabet har haft enorm succes med dets såkaldte machine vision-systemer og bevægelsessensorer, som man bilselskaber har kastet sig over.

Selskabet arbejder tæt sammen med blandt andre Audi, BMW, Nissan, Tesla, VW og Volvo.

De 107 milliarder kroner er en væsentlig overpris på ikke mindre end 34 procent i forhold til den kurs, som Mobileye-aktien lukkede på fredag i børs-handlen.

Største nogensinde

Købet er det største nogensinde, når det gælder virksomheder, der udvikler teknologi til selvkørende biler, og det understreger, hvor vigtig Intel opfatter dette marked.

Det israelske selskab udvikler og producerer chip-baserede kamera-systemer til selvkørende biler.

Intel og Mobileye samarbejder allerede i dag om udvikling af teknologierne med BMW. Dette arbejde skal ifølge planerne udmønte sig i en flåde på 40 testbiler fra BMW, som skal på vejene i efteråret.

Mobileye blev grundlagt i 1999 og har i mange år anvendt teknologi-fundament fra den franske chip-producent STMicroelectronics til produktion af selskabets chip.

Selskabets teknologi er primært fokuseret på anti-kollision - herunder kameraer, software og lignende.

Mobileye har således stået bag de første udgaver af Teslas selvkørende system. Dette samarbejde opførte dog efter, at en chauffør af en Tesla Model S med den selvkørende funktion tændt blev dræbt i et trafikuheld i fjor.

Ejerskabet under Intel signalerer, at der kan være udvikling og produkter på vej inden for en bred vifte af nye teknologier til selvkørende biler - blandt andet kameraer, sensorer, kort, data-indsamling og meget andet.

Det israelske selskab arbejder for tiden på femte generation af selskabet chip, som ifølge planerne skal være klar til produktion i 2021. Femte generation skal kunne anvendes i fuldt selvkørende biler.

Også andre af de store chipselskaber satser store beløb på at positionere sig på markedet for teknologier til selvkørende biler, som ventes at blive gigantisk.

Således købte Qualcomm i efteråret det hollandske chipfirma NXP i en af tech-industriens største handler nogensinde.

Det kan du læse mere om her: Chipkæmper fusionerer i tech-branchens næststørste handel nogensinde

Læs også:

Ford: Om fem år har vi tusindvis af biler uden rat på gaden

Intel køber op i kendt kort-tjeneste - kan blive fremtidens navigation for selvkørende biler

Her er verdens mest innovative it-virksomheder - som også kan tænke i forretningsmodeller

Denne computer kan blive hjernen i fremtidens selvkørende biler




IT-JOB

IT Forum Gruppen

IT System Konsulent

Netcompany A/S

IT Manager

Netcompany A/S

Software Developer

Netcompany A/S

Managing Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere