Artikel top billede

Efter forrygende årsregnskab: Ejere sætter fiberselskabet Nianet til salg

De 14 energiselskabet bag fiberfirmaet Nianet sætter selskabet til salg. I første omgang skal mulighederne for et salg undersøges.

De 14 energi-selskaber bag Nianet gør klar til at sælge det store fibernet-selskab, skriver Børsen.

Ifølge avisen har de 14 ejere - der tæller blandt andre SE, Eniig, Nyfors og Jysk Energi - hyret Nordea til at undersøge mulighederne for et salg af selskabet.

Formand for Nianet, Rune Bech, peger på, at Nianet er vokset voldsomt i de senere år.

"Vi vurderer, at virksomheden ville kunne vokse endnu vildere, hvis den havde en bedre kapitalbase," siger han til Børsen.

Du kan læse mere om ejerkredsen bag Nianet her.

Nianet - med omkring 150 medarbejdere - har da også netop leveret det bedste årsregnskab i dets historie med en landet omsætning i 2016 på 345 millioner kroner og et EBITDA - altså resultat før skat og afskrivninger - på 101 millioner kroner.

Tallene er udtryk for meget store stigninger i forhold til tidligere år.

Nianets omsætning i 2012 var således blot 192 millioner kroner, mens selskabets indtjening i 2016 er vokset med hele 44 procent i forhold til 2015.

Du kan læse mere om Nianets seneste årsregnskab her: Danske fiberkæmpe klar med rekord-regnskab: Skovler kunde og penge ind.

Nianet peger selv på, at den kraftigt vækst skyldes stor fremgang på kundesiden, en forbedret og mere effektiv drift samt det forhold, at forretningen er nem at skalere, så selskabet ‘kan dække behovet for hele paletten af virksomheder i Danmark fra de mindste til de største," som det lød fra Nianet i forbindelse med offentliggørelse af årsregnskabet fornylig.

Store investeringer

Nianet har i de senere år udbygget egen fiberinfrastruktur og egne datacentre for flere milliarder kroner.

Selskabet landede fornylig en stor ordre på mere end 65 millioner kroner om levering af fibernet til mere end 1.000 Coop-butikker, ligesom selskabet flere gange har vundet kontrakten om at levere dataforbindelser til statsejede institutioner.

Den nuværende aftale om levering af forbindelser til de statsejede institutioner løber frem til 2020, og den har Nianet anvendt til at bane sig vej til nye kunder.

Den ka du læse mere om her: Nianet nupper igen stor ordre for næsen af TDC: Skal levere statens fibernet.

Den danske fiberbranche er for tiden præget af stor fremgang efter flere år med meget store milliard-investeringer.

Flere af selskaberne lander for tiden store mængder kunder og de bedste årsresultater nogensinde. SE har eksempelvis efter fiberinvesteringer for syv milliarder kroner fornylig rundet kunde nummer 100.000, mens GlobalConnect efter et forrygende regnskab i december i fjor blev solgt til kapitalfonden EQT - angiveligt for mellem 2,5 og 3 milliarder kroner.

Du kan læse mere om den danske fiberbranche her: Fiberbredbånd boomer: For få år siden ringede alle alarmklokker - nu skovler danske fiberselskaber kunder ind.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren