Artikel top billede

It-support fra Microsoft er humbug: Pas på bølge af fup-opkald og falske it-supportere

It-kriminelle og fup-firmaer har travlt med at forsøge at narre penge fra blandt andet Microsofts brugere. Stadig flere mystiske beskeder dukker op på ofrenes maskiner, hvorefter den falske it-support står på spring for at "hjælpe".

Det er efterhånden en del år siden, at vi så de første eksempler på, at it-kriminelle foregiver at være fra eksempelvis Microsofts tech support for på den måde at narre potentielle ofre til eksempelvis at udlevere fortrolige informationer eller betale penge.

Og selv disse fup-opkald og forskellige falske pop-up-beskeder på computeren efterhånden burde få alarmklokkerne til at ringe hos modtagerne, har de it-kriminelle kun fået endnu mere blod på tanden.

Det fremgår af sikkerhedsfirmaet Malwarebytes' netop offentliggjorte årsrapport om sikkerhedstrusler i 2016.

"I de seneste år har der været en stigning i oprettelsen af tech support scammer-virksomheder over hele verden til det punkt, hvor det basalt set er en epidemi."

"Mens der stadig er problemer med, at man får de stereotype opkald fra "Microsofts support", hvilket ofte hånes af mange avancerede brugere, kan mange af de metoder, som disse virksomheder anvender, opfattes som direkte ondsindede, og brugen af social engineering til at narre en bruger til at betale en masse penge for billig software, er på ekspertniveau."

Læs også: Microsofts tech-support misbruges til nye udspekulerede ransomware-angreb

Malwarebytes forklarer i rapporten, at et tech support-fupnummer kræver flere ting, for at kunne blive en succes for de kriminelle - blandt andet lead-generering, et call center og et system til betalinger.

Af samme årsag er mange af fup-firmaerne ganske nemme at få øje på via eksempelvis annoncer på sociale medier, der skal skaffe kunder i "butikken".

Der findes også serviceleverandører, der ganske enkelt tilbyder at tage sig af hele kæden af processer og teknologier, der skal i brug for at kunne gennemføre denne type fupnumre.

Låser din Windows-maskine - og er klar med "hjælpen"

I de senere år er flere søgemaskiner begyndt at blokere for indhold og annoncer fra udenlandske tech support-virksomheder for at mindske problemet.

Det har haft en positiv effekt i forhold til at udrydde de mest banale og primitive forsøg på fup, men de mere sofistikerede eksempler på humbug lever videre.

"Mens man fortsat anvender traditionelle låse-skærme, så er taktikker, værktøjer og procedurer blevet mere sofistikerede," skriver Malwarebytes.

Sikkerhedsfirmaet forklarer, at det især er effektivt for de it-kriminelle på forskellige vis at låse ofrenes maskiner.

En besked som den, der ses på billedet i denne artikel, kan modtagerne nemlig ikke ignorere på samme måde, som man bare kan ignorere en irriterende pop-up-besked eller annonce.

I stedet tvinges ofrene til eksempelvis at købe fup-software, der lover at løse problemet, eller til at kontakte den falske tech support, der foregiver at være fra Microsoft.

"Hver enkelt maskine rapporterer til et command and control center, hvor operatøren vælger, hvad der bliver vist på skærmen, og at låse maskinen eller låse den op via fjernadgang."

"Mens det stadig er på et tidligt stadie, er det grundlæggende et botnet, der skal anvendes til tech support-fupnumre," skriver Malwarebytes.

Læs også:

Microsofts tech-support misbruges til nye udspekulerede ransomware-angreb

Se top 10-listen: Disse programmer på din computer har flest sårbarheder

Ny lumsk ransomware foregiver at være populær software fra Microsoft og Adobe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere