Artikel top billede

Massiv bekymring over manglende it-sikkerhed og privatliv: Internet of things har en alvorlig udfordring

Forbrugerene er skeptiske over for internetforbundne enheder i hjemmet, viser ny undersøgelse.

Næsten to-tredjedele af alle forbrugere er bekymrede for, at internetforbundet forbrugerelektronik skal lytte med på samtalerne hjemme i køkkenet.

Det viser en ny Gartner-undersøgelse foretaget blandt 10.000 respondenter i USA, Storbritannien og Australien.

Forbeholdet over for de såkaldte internet-of-things-enheder (IoT) er ikke overraskende.

Flere sager har malet et grimt billede af IoT, som når tv-værter i USA igennem fjernsynet kan aktivere Amazons Echo-enhed, eller data indsamlet fra en Echo-enhed bliver brugt i straffesager.

I Danmark har forbundne Samsung-fjernsyn skabt skræk for aflyttende fjernsyn, hvilket dog viste sig at være en and

Privacy-bekymringer er dog ikke alt, som den ventende IoT-tsunami skal slås med, ifølge Gartners undersøgelse.

De fleste forbrugere fortæller, at de ikke har et behov for IoT-forbundne enheder i hjemmet.

IoT i privaten er i høj grad stadig i "early adopter"-fasen for entusiasterne, beskriver Gartner-undersøgelsen.

Læs også: Internet of Things kommer til at ændre alt: Sådan vil du kunne koble både droner og maskiner direkte til dit ERP-system

Stort potentiale

Forbundne enheder i hjemmet kan gøre hverdagen lettere og mere effektivt.

Eksempelvis kan smarte termostater selv med tiden vide, hvornår du vil have stuen til at være varm og selv skrue ned for varmen i soveværelset om aftenen.

Når - og hvis - flere forskellige produkter kan styres sammen, kan dit hjem gennemføre avancerede handlinger uden din indblanding.

Tænder du fjernsynet, kan lyset eksempelvis selv sænke lysstyrken, persiennerne rulles ned for stuevinduerne, og opvaskemaskinen stopper for ikke at forstyre.

Dette er dog stadig drømmescenariet, og de adspurgte i Gartners undersøgelse fortæller, at de i dag ligeså gerne selv vil have kontrol over termostater og lyset, ligesom de føler, at de kan gøre det hurtigere selv.

Kun en tredjedel af de adspurgte var interesseret i et system, der automatisk regulerer hjemmets enheder.

Læs også: Alle taler om internet of things - men Danmark har slet ingen IoT-sikkerhedsplan

Danskerne har samme bekymringer

Andre undersøgelser vises et lignende billede, om end mere positivt. Mediebureauet Mindshare undersøgte i 2016 forbrugernes holdning til IoT i 19 forskellige lande, herunder Danmark.

71 procent af de adspurgte danskere sagde, at privatliv er et vigtigt princip for dem, da de blev spurgt, hvorfor de var bekymrede, når virksomheder indsamler data via forbundne enheder.

58 procent sagde, at "det føles creepy", ligesom 18 procent ikke mente, at de fik noget ud af det.

Ligeledes ser vi i dag store sikkerhedsmæssige problemer ved IoT.

I slutningen af 2016 blev et større netværk af inficerede forbundne printere, lamper og lignende brugt til at gennemføre et større DDOS-angreb.

Læs mere her: Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis