Artikel top billede

Politi vil hellere lade pædofile slippe ustraffede end afsløre sit Tor-hackerværktøj

Amerikanske myndigheder vil hellere lade pædofili-mistænkte slippe for retssager end afsløre, hvordan FBI har fundet frem til de mistænkte via et hack i Tor-browseren. Menneskerettighedsorganisation kalder det billig spionage af folket.

En mand anklaget for pædofili kan gå ustraffet fra retten, da de amerikanske anklagemyndigheder ikke ønsker at løfte sløret for, hvordan det amerikanske politi FBI har fundet frem til den anklagede.

Det er anden gang på kort tid, at anklagemyndighederne dropper en sag mod en formodet pædofil, da myndighederne undervejs i retssagen skal fremlægge de værktøjer til Tor-browseren, som er blevet brugt til at finde frem til den nu tidligere pædofili-tiltalte.

Det skriver Ars Technica.

"Regeringen må nu vælge mellem videregivelse af klassificerede oplysninger og afstå fra sin anklage," lyder det ifølge Ars Technica fra den føderale anklager Annette Hayes.

"Offentliggørelse af værktøjerne er på nuværende tidspunkt ikke en mulighed. Derimod åbner afvisningen af sagen muligheden for, at regeringen på et senere tidspunkt og inden for forældelsesfristen kan frembringe den ønskede afsløring," fortsætter hun.

135 folk under luppen

I skrivende stund er de amerikanske anklagemyndigheder i gang med at undersøge 135 folk, der er mistænkt for at besøge en specifik hjemmeside på det mørke internet.

Sitet er nu lukket ned, og det er kommet frem, at FBI har brugt et særligt værktøj til Tor-browseren for at finde frem til de besøgendes sande IP-adresse, som ellers er skjult i Tor.

Men ved at hacke Tor-browseren har FBI formået at identificere IP-adresser, som igen kan føres tilbage til rigtige adresser i den fysiske verden.

Spørgsmålet er så bare, hvad FBI reelt kan bruge IP-adresserne til, når anklagemyndighederne frafalder sager frem for at fortælle, hvordan IP-adresserne er blevet fundet.

Billig spionage

Samtidig har muligheden for at genkende folks IP-adresser på det ellers anonymiserede del af internettet rejst spørgsmål om muligheden for masseovervågning.

Blandt andre har sikkerhedsekspert Christopher Soghoian fra menneskerettighedsorganisationen American Civil Liberties Union stillets spørgsmålstegn ved FBI's fremgangsmåder.

"Min bekymring er, at når regeringen kan hacke sig frem til at finde en masse mennesker, er hacking ikke bare en attraktiv måde at overvåge på, men det bliver også den billigste måde at spionere på," lød det fra Christopher Soghoian i december.

Læs også:
Har FBI virkelig dekrypteret Tor-netværket? Her er fire mulige forklaringer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren