Artikel top billede

Interesseret i it-jobs på den anden side af jorden? New Zealand står klar med gratis flybillet til dig

I bestræbelserne på at tiltrække de bedste it-talenter udlover New Zealand gratis flybilletter og betalte ophold til it-kandidater fra hele jorden. Læs her, hvordan du kommer afsted.

It- og techindustrien i den new zealandske hovedstad Wellington hungrer efter dygtig arbejdskraft.

Sulten er så stor, at byen lokker kompetente kandidater med en gratis flybillet, hvis man skulle være interesseret i et job cirka 18.000 kilometer væk fra Danmark.

Det skriver rejsemagasinet Travel + Leisure om satsningen, der går under navnet "et globalt talent-tiltrækningsprogram".

"Wellington ser frem til at få 100 nye software-udviklere, kreative instruktører, produktchefer, analytikere og digitale strateger fra hele verden til at puste nyt liv i landets voksende tech-landskab," lyder det på Travel + Leisures hjemmeside.

Det får du med til interviewet

Udover gratis flybillet til New Zealand lokker Weillington med et fire dages betalt ophold, hvor kandidaterne deltager i job-interviews.

"Rejsen vil inkludere allerede arrangerede job-interviews, møder med andre i tech-industrien og ture rundt i Wellington," skriver Travel + Leisure.

Hvis du skulle være interesseret i sådan en uge under fremmede himmelstrøg med udsigt til et spritnyt it-job, kan du tilmelde dig programmet via Wellingtons job-hjemmeside.

Oplev helt ny livsstil 

Job-samtalerne med Wellingtons tech-sultne erhvervsliv varer fra den 8. maj til 11. maj.

Forinden vil de rette kandidater blive matchet med de interesserede tech-firmaer, hvorefter jobsamtalerne kan starte.

Når kaffen er drukket, håndtrykkene er givet, og jobsamtalerne er slut, er der lagt op til, at jobansøgerne får tid til at se landet, hvor blandt andet filmtrilogien "Ringenes Herre" er optaget.

Og så bliver det hele rundet af med en afklaring af, hvorvidt dit næste it-job er i Ballerup nord for København, Katrinebjerg i Aarhus - eller i Wellington med tocifrede temperaturer året rundt.

"I slutningen af ugen vil der blive tilbudt jobs, du slet ikke vidste eksisterede på steder med en livsstil, som aldrig troede muligt," lyder det lokkende tilbud på Wellingtons job-hjemmeside.

Læs også:
Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere