Artikel top billede

Dennis Kvade, der er seniorkonsulent hos MobilePay og chef for holdet, der har udviklet løsningen, vil ikke afvise, at det i fremtiden bliver muligt at opsige abonnementer via MobilePay.

MobilePay blæser til krig mod Nets: Åbner for abonnementsaftaler i appen

MobilePay er klar med en ny løsning, der blandt andet udfordrer Nets' Betalingsservice.

I fremtiden kan du styre alle dine abonnementer med betalingsappen MobilePay. Det offentliggjorde MobilePay torsdag formiddag på et pressemøde.

Den nye løsning hedder MobilePay Subscriptions, og med den kan forbrugere med et enkelt klik på en knap på en hjemmeside eller i en e-mail tilmelde sig en abonnementstjeneste via MobilePay-appen.

Der er således tale om en direkte udfordring af Nets' Betalingsservice, og dermed bliver betalingskrigen mellem Nets og MobilePay skærpet.

Løsningens første kunder er teleselskabet 3 og JP/Politiken, men ifølge Mark Wraa-Hansen, chef for MobilePay, er der allerede en venteliste af virksomheder, der ønsker at gøre brug af løsningen.

Og det er ambitionen, at løsningen senest til sommer skal være åben for alle virksomheder.

Drevet af ny forbrugertrend

Til pressemødet fortalte MobilePay, at løsningen er nødvendig, fordi vi i øjeblikket ser en massiv forbrugertrend i retning af, at folk bruger abonnementsbaserede løsninger.

"Vi lever i en abonnementsbaseret økonomi, og vi ser en ny forbrugertrend, hvor folk hellere vil købe sig adgang til en ydelse end at eje. Nogle af frontløberne på området er Netflix og Spotify," siger Mark Wraa-Hansen, chef for MobilePay, til pressemødet.

Ifølge Mark Wraa-Hansen har det været MobilePays ambition at rette op på nogle af problemer, der indtil nu har været forbundet med at administrere abonnementsbaserede løsninger.

"Denne type abonnementsbaserede løsninger har indtil nu haft en række børnesygdomme, hvor det for kunden kan være svært at melde sig til og fra, og hvor det kan være svært at få et overblik over alle dine abonnementsaftaler."

"De problemer har vi løst med MobilePay Subscriptions," siger MobilePay-chefen. 

Eksempelvis får brugerne i appen et visuelt overblik over antallet af abonnementer, som brugerne har tilmeldt sig via appen.

Samtidig kan brugerne vælge at få en notifikation dagen før betalingen bliver foretaget.

Herefter bliver det muligt for forbrugerne at afvise en betaling. Men det betyder dog ikke, at det er muligt at opsige abonnementet direkte i appen.

Dennis Kvade, der er seniorkonsulent hos MobilePay og chef for holdet, der har udviklet løsningen, vil ikke afvise, at det bliver en mulighed i fremtiden.

"Men vi har endnu ikke musklen til at kunne håndtere kundeaftaler. Vi er først og fremmest en app, der skal håndtere betalinger og ikke kundeaftaler," siger han

Det koster det for virksomhederne

Et af de store problemer for brugere og virksomheder i forbindelse med abonnementsbaserede løsninger er, at når et betalingskort udløber, så skal det opdateres i hver eneste tjeneste.

Men ved at samle abonnementsordningen et centralt sted betyder det, at brugerne kun skal opdatere deres kort i MobilePay-appen.

Prisen, som virksomhederne skal betale for en transaktion via MobilePay Subscriptions, kommer til at variere fra 1 krone til 2,75 kroner afhængigt af transkationernes størrelse og antallet transaktioner.

Derimod skal kunden ikke betale noget gebyr. Virksomhederne, der anvender MobilePay Subscriptions, har således en udgift ved at anvende MobilePay.

Herunder kan du se løsningen i funktion:  

Læs også:

Alle venter på det mobile Dankort, men Nets' nye betalings-app kan få det svært




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere