Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Apples aktiekurs slår alle rekorder: Når højeste niveau nogensinde på forventning om nyt produkt

Investorerne har enorme forventninger til den næste iPhone. Apples aktiekurs nåede mandag det højeste niveau nogensinde.

Manndag nåede Apples aktiekurs det højeste niveau nogensinde ved Nasdaq-børsens slutning.

Da handlerne lukkede, lå kursen på 133,29 dollar. Det hidtil højeste niveau ved handlens afslutning så vi i februar 2015, da Apple-aktien nåede 133 dollar.

Ifølge Wall Street Journal skyldes stigningerne ikke mindst, at investorerne har meget store forventninger til den næste iPhone, som ventes på gaden i årets løb.

Apples aktiekurs er steget med næsten 10 procent siden udgangen af januar, hvor Apple i sit kvartalsregnskab meddelte, at selskabets skovlede penge ind.

Det kan du læse mere om her: Tjener 935.000 kroner i minuttet: Så vanvittig er Apples økonomi

Og mens salget af ikke mindst iPhone 7 går over stok og sten, tror investorerne (også) på, at salget den næste iPhone kommer til at gå godt.

Apples ventes at lancere denne model til efteråret. Modellen kommer samtidig til at markere 10-året for lanceringen af den allerførste iPhone, der i 2007 samtidig blev startskuddet til smartphone-bølgen, der på mange måder har ændret verdens computer-brug.

Med mandagens kurs når Apple en samlet markedsværdi på enorme 701 milliarder dollar - 4,9 billioner kroner (4.904 milliarder kroner)

Det er et enormt beløb, men dog stadig et stykke fra selskabets egen rekord, der blev sat i 2015, hvor Apple nåede en markedsværdi på 710 milliarder dollar.

Det kan du læse mere om her: Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Dette skyldes, at markedsværdien udregnes som aktiekurs ganget med antallet af udestående aktier.

Der er i dag i markedet 5,26 millioner udestående aktier, mens der i marts 2015 - da Apple havde den højeste markedsværdi - var 5,76 millioner udestående aktier.

Det er værd at bemærke, at Apple engang ikke var meget værd. Selskabets lavmål blev nået i 1982, hvor en aktie kunne erhverves for 0,20 dollar - altså 20 cent.

Apple ligger i dag inde med en af de største kontant-reserver i verden. Selskabet har nemlig akkummuleret enorme 1.700 milliarder kroner, som nu står på bankbogen. Det er kun lidt mindre end Danmarks bruttonationalprodukt.

Apple er samtidig et af de selskaber i verden, der har flest penge placeret i skattely.

Det kan du læse mere om her: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Der har fornylig været en del spekulationer om, at Apple- der ellers aldrig har købt særligt meget op - kan være på vej med store opkøb af eksempelvis Disney for at investere nogen af pengene.

Det kan du læse mere om her: Apples pengetank er federe end nogensinde før - men hvad vil virksomheden bruge pengene på?

Samtidig er selskabet i EU's kikkert efter det er kommet frem, at Apple i mange år kun har betalt en halvtredser i skat af hver million kroner. EU har derfor krævet, at Apple betaler 97 milliarder kroner tilbage i skat, hvilket Apple har afvist.

Det kan du læse mere om her: Bør vi egentlig ikke droppe alle indkøb af Apples produkter, indtil Apple betaler sin enorme skatteregning?

Apple er et af de mest lukrative selskaber, der nogensinde har eksisteret og har da også rekorden som det selskab, der nogensinde har tjent flest penge på tre måneder, nemlig

Det var i 2014, hvor selskabet i årets sidste kvartal 53 millioner kroner i timen efter skat døgnet rundt - ikke mindst på grund af et massivt salg af iPhone med 74 millioner solgte enheder.

Det kan du læse mere om her: Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal.

Apples værdi er steget dramatisk, siden selskabet for godt 10 år siden indledte sit stormridt med lanceringen af musikafspilleren iPod.

Siden kom den første iPhone i 2007 samt senere iPad'en. Alle tre produkter har defineret helt nye produkt-kategorier, som alverdens rivaler siden også har kastet sig over.

Læs også:

Her er Tim Cooks årsløn for 2015 - står til at lande enormt beløb i 2016

Apple griner hele vejen til banken: Tjente næsten alle pengene i den globale mobil-branche i tredje kvartal

I dag sidder Apple tungt på computer-tronen, men kunstig intelligens kan vende op og ned på det hele

Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

I dag sidder Apple tungt på computer-tronen, men kunstig intelligens kan vende op og ned på det hele




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer