Artikel top billede

Pas på: Nyt malware-angreb mod Mac-brugerne - sådan undgår du at gå i fælden

It-kriminelle har udset sig en ny måde at ramme Mac-brugerne på. Du kan dog sikre dig, at du ikke går i malware-fælden.

Et nyt malware-angreb mod Mac-brugerne forsøger i øjeblikket at ramme brugerne via makroer i blandt andet Word fra Microsoft.

Det skriver bloggen Objective-See, der beskæftiger sig med sikkerhed på Mac-platformen.

Konkret fremvises et eksempel på et Word-dokument, der er i omløb.

I det nævnte eksempel bærer dokumentet titlen "U.S. Allies and Rivals Digest Trump's Victory - Carnegie Endowment for International Peace.docm."

Hvis brugeren modtager dokumentet eksempelvis via en mail og klikker på det, kan maskinen blive inficeret med malware - ikke mindst fordi det, ifølge Objective-See, endnu er de færreste antivirus-programmer, der spotter, at der er tale om et angreb.

Makroer kan slås fra

Hvis man har slået makroer fra i Word, er man beskyttet mod dette angreb, men hvis man ikke har, risikerer man at få problemer.

"Ved at anvende makroer i et Word-dokument udnytter de (it-kriminelle, red.) det svageste led i kæden: Mennesker."

"Da makroer er en 'lovlig' funktion (modsat eksempelvis en memory corruption-sårbarhed) behøver malwaren samtidig ikke at bekymre sig om at crashe systemet ved inficering eller blive udelukket via en patch."

Hvis man er så uheldig eller uopmærksom, at man får sat makroen i gang i Word-dokumentet, vil noget python-kode, der stammer fra open source projektet Empyre, blive afviklet.

Sikkerhedseksperterne kan se, at selve command og control-serveren befinder sig i Rusland, men kan i øjeblikket ikke gennemskue, hvad selve malware-angrebet efterfølgende går ud på.

Det er velkendt, at makroer kan udgøre en sikkerhedsrisiko, men hidtil er det en form for angreb, man typisk har set på Windows-systemer.

Nu ser det dog ud til, at Mac-brugerne heller ikke kan vide sig for sikre.

Hold derfor altid øje med, hvad du aktiverer via eksempelvis et Word-dokument og overvej eventuelt også helt at slå makroer fra.

Læs også:

Ransomware as a service boomer: Så nemt kan menigmand angribe dig med ransomware

Forsvarets Efterretningstjeneste advarer mod ny farlig trend: Pas på 'hack'n'leak'

Hackere har fundet dansk guldgrube: Har suget 180 millioner kroner ud af danske virksomheder på seks måneder med simpelt kneb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere