Artikel top billede

Ny lokal kæmpe-pulje på 300 millioner kroner skal sikre fibernetværk til hele Sydjylland

SE (Syddansk Energi) opretter lokal bredbåndspulje med 300 millioner kroner, der skal bruges på at etablere fibernet til områder i Syddanmark, hvor det ellers ikke kan svare sig at rulle bredbånd ud. Pengene kommer fra salget af Dong.

SE (Syddansk Energi) afsætter 300 millioner kroner til bredbåndsprojekter i Syddanmark i en stor pulje, SE Bredbåndspulje.

Det sker i kølvandet på uddelingen af de første 80 millioner kroner fra Enerigstyrelsens bredbåndspulje i december i fjor. De blev fordelt mellem 31 bredbåndsprojekter rundt omkring i landet.

Det kan du læse mere om her: Så er bredbåndspiljens vindere fundet. Her er der udsigt til bredbånds-støtte.

Kun fire af SE's 29 bredbåndsprojekter opnåede imidlertid støtte. Og ifølge selskabet er behovet og efterspørgslen efter højhastigheds-bredbånd meget stort i området.

Energistyrelsens egne tal viser da også, at der blev søgt om meget forskellige beløb til bredbåndsprojekter - lige fra 122.000 kroner til 6,4 millioner kroner.

Mange fik afslag.

"Den første uddelingsrunde vidner om en større efterspørgsel, end den offentlige bredbåndspulje har haft midler til. Så nu træder vi til fra privat side og støtter op om samme ambition," lyder det fra Niels Duedahl, administrerende direktør i SE.

Energistyrelsens bredbåndspulje, der dækker projekter i hele landet, er på i alt 200 millioner kroner. De skal fordeles over fire år med 40 millioner kroner i 2017, 2018 og 2019, og puljen er målrettet områder, hvor der ikke er adgang til mindst 10 Mbit/s i download og 2 Mbit/s i upload.

Det betyder altså, at Syddanmarks lokale pulje bliver væsentligt større end Energistyrelsens samlede investering til støtte til bredbånd til hele Danmark.

De 300 millioner kroner er en del af penge, som SE tjener på salget af sine Dong-aktier.

SE solgte i forbindelse med børsnoteringen af Dong 10,8 millioner aktier i selskabet, hvilket indbragte omkring tre milliarder kroner.

I januar satte SE sine sidste 3,6 millioner Dong-aktier - 0,9 procent af den samlede aktiekapital - til salg. Den samlede værdi af disse aktier var i januar lige under en milliard kroner.

Tyndtbefolkede områder

Det er hensigten, at pengene ikke mindst skal gå til at lægge fibernet ud til de tyndtbefolkede områder, som det ellers ikke er rentabelt at føre højhastigheds-bredbånd ud til på normale vilkår.

Selskabet meddeler, at det hidtil har været ambitionen at give 97 procent af dets brugere mulighed for højhastigheds-bredbånd. Med de 300 millioner kroner i baghånden bliver målet nu at få alle med.

"Dermed vil det være meget tæt på 100 procent af andelshaverne i SE's syddanske område, der vil blive tilbudt at blive koblet på nettet," lyder det fra selskabet.

"Med SE Bredbåndspulje vil vi støtte de lokale bredbåndsprojekter, som ellers ikke ville være blevet gennemført, da omkostningerne i disse områder er så høje, at det er meget svært at regne den hjem - selv med vores lange investeringshorisont," oplyser Niels Duedahl.

Pengene vil blive fordelt over en årrække. De første 11 millioner kroner er blevet afsat til syv projekter under Stofa. Disse projekter omfatter 282 boliger, som nu skal have lagt fibernet ind.

Et af projekterne er ifølge SE et fiberprojekt på den lille ø Mandø, hvor man i Mandø Fællesråd længe har forsøgt at få etableret fibernet på øen til gavn for både turister og øens indbyggere.

Fællesrådet fik fornylig afslag på støtte fra Energistyrelsens bredbåndspulje.

Læs også:

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Ny bredbåndsplan er beviset: De frie markedskræfter holder ikke på det danske telemarked




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel