Artikel top billede

23-årig mand hacker 150.000 printere over hele verden med botnet-advarsel

En ung mand har hacket sig ind på omkring 150.000 printere og sendt printer-ejerne en botnet-advarsel. Læs her, hvordan du sikrer dig, at din egen printer ikke bruges i et hackerangreb.

Kan det hackes, skal det bevises, at det kan hackes.

Sådan har logikken været bag handlingen fra hackeren med kaldenavnet Stackoverflowins, der påstår at have angrebet op mod 150.000 printere over hele planeten.

Den unge britiske mand, der går under navnet Stackoverflowin, har udnyttet sårbarheder i Xerox-printere, hvorefter han har hacket sig ind i dem.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin.

Printer advarsler ud

Efter adgangen til printerne blev sikret, har Stackoverflowin over internet-printerprotokollen IPP sendt printjobs til de involverede printere.

Det har fået de hackede printere til at spytte ASCII-kunst med billedet af en robot ud samt budskabet om, at printer-ejerne har været en del af et botnet.

Efter at have sendt advarsler til de 150.000 printere har Stackoverflowing tilstået, at botnet-anklagen ikke var rigtig, men den var tilføjet, fordi han gerne ville gøre opmærksom på (u)sikkerheden ved at lade printere være tilgængelige fra nettet.

Læs også: Nyt scanner-værktøj: Tjek om din printer, dit webcam eller din pc bliver udnyttet af et botnet

Salgsapparater ramt

Efter de mange printjobs blev sat i gang fra distancen af Stackoverflowin, har folk på Twitter vist billeder af hackerens ASCII-robot og medfølgende advarsel.

Flere af de uploadede billeder fra hackede printere stammer ifølge Computerworld.com fra mobile salgssteder (point-of-sales).

Tilgangen med at hackere printere over netværk er dog på ingen måder ny.

Truslen har i den seneste tid fået nye farver, efter et tysk forskerhold har påvist, at op mod 20 forskellige printermodeller kan hackes.

Når det først er sket, kan der printes mere eller mindre provokerende beskeder ud på ofrenes printerudstyr.

Undgå printerhackere

For at undgå den ballade forklarer hackeren Stackoverflowing, at brugerne skal sørge for, at deres printere ikke er tilgængelige fra nettet af.

Det kræver dog, at man kan sætte en stopklods i routeren for netværksadgangen, at man kun tillader visse IP-adresser at få adgang til ens netværk eller en tredje løsning.

Amerikanske PC World har udarbejdet en guide til at forhindre printerhackere i at få printet beskeder ud på dit printerudstyr.

Denne guide kan du finde her.

Læs også:
Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere