Artikel top billede

Microsoft, Google og IBM haler ind på verdens ubetinget største cloud-udbyder

Microsoft, Google og IBM vinder markedsandele på cloud-markedet, hvor de begynder at hale ind på verdens ubetinget største cloud-leverandør.

Microsoft, Google og IBM vinder frem på det globale marked for public cloud-tjenester, hvor de i det seneste år tilsammen er gået fem procent-point frem.

Det viser nye tal over markedsandelene over fjerde kvartal fra analysehuset Synergy Research Group.

Det betyder, at de tre selskaber vinder ind på verdens ubetinget største leverandør af public cloud-løsninger, Amazon Web Services, hvis position i markedet for tiden står helt stille.

AWS sidder nemlig fortsat på godt 40 procent af det globale marked, mens Microsoft, Google og IBM ifølge målingerne fra Synergy Research Group tilsammen nu sidder på 23 procent af markedet.

Ifølge analysehuset har især Microsoft og Google oplevet fremgang på området i det seneste år.

Mens de fire store selskaber nu således tilsyneladende er i færd med at konsolidere sig i det stærkt voksende marked, ser det værre ud for sværmen af mindre cloud-udbydere.

Tilsammen går gruppen af mellemstore leverandører nemlig tilbage, selv om ikke mindst Alibaba og Oracle trækker kraftigt i den anden retning med vækst med 'imponerende hastighed,' som det hedder.

"Mens enkelte cloud-leverandører vokser med ekstraordinær hastighed, forsætter AWS med at dominere markedet uden tegn på svækkelse," lyder det fra Synergy Research Group.

Analysehuset peger på, at det vil kræve store investeringer i infrastruktur, fortsat udvikling og høj troværdighed blandt de allerstørste virksomheder, hvis Amazon Web Services også i fremtiden skal beholde positionen som verdens ubetinget største cloud-leverandør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis