Artikel top billede

EU mistænker store pc-spilfirmaer for prisfusk i Europa

EU-Kommissionen mistænker flere af de store spil-udbydere for prisfusk via spil-portalen Steam.

EU's konkurrencemyndigheder mistænker flere af de store udbydere af online-spil for at fuske med priserne i den populære spil-portal Steam.

EU mistænker spil-selskaberne Bandai Namco, Capcom, Focus Home, Koch media og ZeniMax for at opkræve forskellige priser for deres spil afhængigt af, hvor køberne befinder sig.

Er det tilfældet, er det i strid med reglerne for det europæiske indre marked, mener EU.

Bandai Namco står blandt andet bag Pac-man 256, Project Cars og Dark Souls, mens Capcom står bag populære spil som Resident Evil og Devil May Cry.

Andre spil blandt de fem spil-selskaber tæller Scrolls Online, Cities XXl og Railroad X.

De fem spil-selskaber distribuerer deres spil via Steam-netværket, og EU mistænker dem for at pille ved aktiverings-nøglen i Steam, så den lægger forskellige restriktioner ned over adgangen til spillene afhængigt af geografi.

Det betyder med andre ord, at prisen for aktiveringsnøglen er forskellig fra land til land, og at købere, der har købt en billig nøgle i et land, ikke kan bruge den i et land med en højere pris for den samme vare.

"Vi undersøger nu, om disse virksomheder bryder EU's konkurrenceregler ved at udelukke kunder fra bestemte tilbud på grund af deres nationalitet eller lokation," lyder det fra EU's konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager.

Ofte indleder EU's konkurrencemyndigheder efterforskninger efter klager fra typisk interesseorganisationer eller konkurrenter.

I dette tilfælde har EU imidlertid taget sagen op af egen drift.

Læs også:

Året der gik i gaming: Fem spil der definerede 2016

Steam Autumn Sale: Fem perler du ikke må overse

Her er fem af de mest forhadte og kontroversielle spil gennem tiden

Test: Steam nytænker controlleren til dine computerspil




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel