Det billede, som blandt andet fagforbundet Prosa tegner af lønningerne i staten, er ikke fair, mener Lars Frelle-Petersen, direktør før Digitaliseringsstyrelsen.
Det siger han som reaktion på, at it-professor Lars Bjørn-Andersen og de it-professionelles fagforening Prosa har vurderet, at lønningerne hos de statslige it-folk halter så meget efter lønniveauet i det private erhvervsliv, at staten har svært ved at tiltrække højtkvalificeret it-arbejdskraft.
"Jeg kan ikke genkende det billede af lønnen, som Prosa er ude og tegne. De it-specialister, som jeg ansætter, får altså ganske pæne lønninger, men vi hverken kan eller skal være lønførende," siger Lars Frelle-Petersen til Computerworld.
I et interview med Computerworld har Morten Rønne, der er forbundssekretær i Prosa, sagt:
"Staten er ganske enkelt ikke villig til at betale det, som en it-ansat koster. Det rækker altså ikke at tilbyde en it-professionel med 15-20 års erfaring en løn på 27.000 kroner."
De 27.000 kroner udgør ifølge Prosa den højeste basisløn for en erfaren it-konsulent uden en længere videregående uddannelse.
Det er dog muligt at give kvalifikationstillæg oven i basislønnen, og det betyder, at lønnen kan ende på et betydeligt højere niveau.
Prosas lønstatistik viser eksempelvis, at et Prosa-medlem i staten i gennemsnit tjener cirka 40.000 kroner. Morten Rønne fra Prosa understreger dog, at chef-lønninger også er medregnet i statistikken, hvilket er med til at trække gennemsnittet op.
Og ifølge Prosa betyder presset på de offentlige budgetter, at det ikke er usædvanligt, at offentlige arbejdsgivere kun i ringe grad gør brug af mulighederne for at give kvalifikationstillæg.
Udfordret af mangel på arbejdskraft
Lars Frelle-Petersen medgiver dog, at de statslige arbejdspladser - herunder også - Digitaliseringsstyrelsen er udfordret af den generelle mangel på arbejdskraft blandt højtkvalificerede it-medarbejdere.
Læs også: Kommunale it-chefer: "Vi oplever ofte, at folk forlader os og på vej ud af døren fortæller, at de har fået tilbudt 5.000 eller 7.000 kroner mere i en privat virksomhed"
Noget som ligeledes bliver slået fast i det såkaldte kasseeftersyn på it-området, som Finansministeriet netop har udarbejdet.
I rapporten om kasseeftersynet fremgår det, at "statslige myndigheder oplever udfordringer med at tiltrække og fastholde medarbejdere med de rette it-kompetencer".
Det betyder ifølge Lars Frelle-Petersen også, at de statslige arbejdspladser skal sørge for at fastholde et konkurrencedygtigt lønniveau.
"Vi skal hele tiden sikre os, at vi ikke halter for langt efter lønningerne, men vi ved også, at lønnen ikke er det eneste parameter, der betyder noget hos jobsøgerne."
"Derfor lægger vi også vægt på, at vi er en god arbejdsplads med spændende karrieremuligheder og ikke mindst, at vores arbejde tjener et godt formål," siger han.
Så kan du uddybe, hvad du slår på, når du skal overbevise erfarne it-folk om, at de skal tage et arbejde hos jer fremfor et job med en højere løn i en stor privat it-virksomhed?
"Det handler jo om, at de hos os kan være med til at designe fremtidens NemID og udvikle kommunikationsløsninger til den offentlige sektor."
"Derudover er vi enormt bevidste om karriereudvikling, og at vores medarbejdere ikke nødvendigvis skal være her for tid og evighed, men at folk efter nogle år hos os har gode muligheder for at fortsætte deres karriere i den private sektor," siger han.
Nu fremhæver du karrieremuligheder og 'formålet med arbejdet' som ting, I slår på. Men lønnen må vel også have en betydning i et arbejdsmarked, hvor I er hård konkurrence med private virksomheder om den bedste it-arbejdskraft?
"Det har det naturligvis også, og gennem de seneste år har vores lønniveau flyttet sig markant opad. Jeg betaler i dag markant mere for en rigtig dygtig projektleder, end jeg gjorde for et par år siden."
"Vi er klar over, at når vi skal igangsætte større it-projekter, så skal vi give en pæn løn, hvis vi skal have fat på dygtige medarbejdere," siger Lars Frelle.