Artikel top billede

Staten vil dele data om dig: Projektet ramt af forsinkelse og ekstraregning på 58,5 millioner kroner

Det offentliges grunddataprogram bliver forsinket i et år, og får samtidig ekstraregning på 58,5 millioner kroner. Læs her, hvad ekstraregningen skal bruges på.

I sidste uge blev det besluttet i Folketingets Finansudvalg at køre videre med grunddataprogrammet, selvom om projektet er forsinket i et år.

Det kan du læse mere om her: Stort offentligt it-projekt rammes af "væsentlige forsinkelser"

Projektet med et samlet budget på alt 636,8 millioner kroner over en 13-årig periode får dog en ekstraregning på 58,5 millioner kroner grundet forsinkelsen.

Grunddataprogrammet er motoren for, at myndigheder i staten, regionerne og kommunerne kan dele mere ud af sine data, så private virksomheder kan få fat grunddata om blandt andet ejendomme, vand, klima, virksomheder, adresser og personer.

Disse data kan benyttes til blandt andet applikationsudvikling, der igen kan skabe forretning og vækst ude i det danske it-landskab.

Denne positive dominoeffekt er årsagen til, at delingen af offentlige registre er prioriteret højt i den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Læs også: Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

Det går ekstraregningen til

Tovholderen på projektet er Digitaliseringsstyrelsen, som oplyser på sin hjemmeside, at regningen for forsinkelsen på et år bliver på 58,5 kroner i perioden 2017 til 2025.

Ekstraregningen på 58,5 millioner kroner skal blandt andet bruges på projektledelse, forlængelse af aftaler med leverandører, forlængelse af drift af eksisterende løsninger og forlængelse af testaktiviteter.

Samtidig forlyder det, at projektet forventes afsluttet i 2018 frem for som planlagt i midten 2017.

Kæden hoppede angiveligt af tidsplanen i foråret, da grunddataprogrammet skulle testes op mod den offentlige datafordeler, så registre og services kunne være en del af datafordeleren i maj 2017.

"Der har dog ikke været den nødvendige fremdrift i de tværgående test, idet der har vist sig en række udfordringer og forsinkelser i forhold til de enkelte registre, særligt i forhold til sammenhængene mellem registrene og mellem registrene og den fælles datafordeler," oplyser Digitaliseringsstyrelsen på sit site.

Du kan læse mere på styrelsens hjemmeside om replanlægningen af grunddataprogrammet.

Læs også:
Så meget sparer staten på én stor fælles data-motor

Sådan vil staten uddele 10 milliarder datasæt om året




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere