Artikel top billede

Frygt for lønkrig: Hård kamp om it-ansatte sender lønninger i vejret - og virksomhederne kan ikke betale

Virksomheder i finanssektoren er vilde efter at ansætte it-kompetencer, og kampen om de rette medarbejdere presser lønningerne i vejret. Nu advarer stort dansk it-hus om, at lønudgifternes himmelflugt betyder, at man må afvise de gode kandidater.

Finanssektoren hungrer efter it-kompetencer, og den manglende arbejdskraft skaber så høje lønniveauer, at virksomheder ofte ikke har råd til at ansætte dem, de har brug for.

Det skriver Børsen.

It-huset BEC, der leverer it til flere banker, jagter 90 nye ansatte i 2017, men virksomheden har flere gange måttet sige nej til oplagte kandidater, fordi det ikke var muligt at matche lønkravene.

"Vi kan mærke, at vi er ude at konkurrere. Især inden for visse specialistkompetencer kan der være nogle, som byder så meget mere end os, at vi ikke længere vil være med," siger Kurt Nørrisgaard, der er administrerende direktør i BEC.

Alle vil have de dyre it-folk

Ifølge Finsanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er antallet af it-folk i finanssektoren vokset med 19 procent i løbet af de sidste fire år, og fire ud af fem virksomheder på området har problemer med at rekruttere og fastholde de rigtige it-kompetencer.

Og ifølge FA-direktør Mariane Dissing kan konsekvensen af de uoverskuelige lønkrav blive, at it-funktioner i danske virksomheder vil blive varetaget i udlandet.

"Risikoen er, at man ikke kan tiltrække den nødvendige it-arbejdskraft og så må man som virksomhed lægge den del et andet sted i verden," siger hun til Børsen.

Ifølge tal fra Danmarks statistik fra 2015 tjener en it-medarbejder uden ledelsesansvar i den finansielle sektor gennemsnitligt 60.000 kroner om måneden.

Læs også: Tjen 68.000 kroner om måneden: Denne danske it-kandidat-uddannelse giver dig den bedste løn




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere