Artikel top billede Ikon

Hovsa, sendte Donalds Trumps pressechef lige sit password ud på nettet to gange?

It-sikkerhed forbliver et centralt tema i den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trumps administration efter flere mystiske begivenheder i denne uge.

Det kan godt være, at USA's nye præsident Donald Trump er Twitter-happy, mens præsidentens pressechef Sean Spicer formodentligt har et mere anstrengt forhold til det sociale medie med de korte beskeder.

For i løbet af et døgns tid har Sean Spicer to gange tweetet en streng med tal og/eller bogstaver, der kunne minde om passwords.

I første omgang onsdag morgen lokal tid røg strengen 'Agenbpuu" ud på Twitter, hvorefter han torsdag morgen lokal tid tweetede en besked med indholdet"n9y25ah7".

Begge tweets er nu slettet fra Sean Spicers Twitter-konto uden yderligere kommentarer om, hvad de to beskeder egentlig betød.

I kølvandet på beskederne er der blandt andet blevet joket på Twitter med, at Sean Spicer burde undlade at offentliggøre koderne til de amerikanske atomvåben.

Hacker til Trumps undsætning

Udover Sean Spicers mystiske tweets i denne uge er også selve præsidentens it-sikkerhed blevet draget i tvivl.

Det er sket, efter præsidentens officielle POTUS-twitterkonto i sidste uge blev sammenkædet med en personlig Gmail-konto uden to-faktorsikkerhed, skriver CBS News.

Den selvproklamerede hacker med Twitter-handlet WauchulaGhost står bag afsløringen af POTUS-kontoens noget usikre opsætning.

"Selvfølgelig måtte jeg kigge på hans (Trumps, red.) Twitter-konto for at se, om dele af hans mail var lå frit tilgængelig. Første gang jeg kiggede, kunne jeg se, at de fleste konti tilhørende præsidenten benyttede Gmail og havde dele af telefonnumre tilgængelige," siger WauchulaGhost til CBS News.

Hackeren WauchulaGhost blev i sommer berømt i forbindelse med sin spredning af homoseksuelle budskaber på flere Twitter-konti tilhørende medlemmer af terrororganisationen ISIS.

I sagen om POTUS-twitterkontoen kontaktede WauchulaGhost efter sin opdagelse Det Hvide Hus for at yde assistance til at øge sikkerheden.

Torsdag aften i dansk tid var det hele dog fikset, så snushaner udefra ikke længere kan se, hvordan præsidentens Twitter-konto er sat op.

It-sikkerhed centralt tema

Udover de seneste døgns begivenheder har it-sikkerhed været et centralt tema i efterårets amerikanske valgkamp, efter præsident Donald Trumps modkandidat Hillary Clinton tidligere har anvendt en privat mailserver i forbindelse med sit arbejde som udenrigsminister.

Senere viste det sig, at også mails tilhørende Hillary Clintons parti, Demokraterne, var blevet tilgået udefra og lækket til blandt andet Wikileaks.

Disse opsigtsvækkende begivenheder blev hurtigt sammenkædet med russiske hackere, og rygterne om russisk hjælp til at få Donald Trump valgt som præsident begyndte at florere.

Beskyldningerne har præsident Donald Trump hårdnakket benægtet igennem hele sin kampagne.

Trump udpeger ny chef for USA's cybersikkerhed - men hans egen hjemmeside er proppet med amatøragtige it-usikkerheder


Medvind for Trump: Omstridt it-selskab på vej med stor milliard-investering i USA


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis