Artikel top billede

Efter hård kritik af Microsofts forsøg på at snige Edge ind hos brugerne: Så lidt fylder Edge på markedet

Microsoft bliver kritiseret for at gøre Edge-browseren til standard på Windows 10-brugernes maskiner, når der udsendes opdateringer til styresystemet. Hvis det passer, har effekten været meget begrænset.

Hvis det virkelig passer, at Microsoft gang på gang sniger Edge ind som standard-browser på Windows 10-brugernes maskiner, har det haft en ganske begrænset effekt.

Edges globale markedsandel er nemlig fortsat meget lav, selvom browseren har været på markedet siden sommeren 2015, hvor Edge blev lanceret sammen med Windows 10.

Tidligere i denne uge blev Microsoft dog anklaget for at skade konkurrencen på browser-markedet, fordi selskabets Windows 10-opdateringer, ifølge anklagen, automatisk gør Microsofts egen Edge til standard-browser.

"Jeg kan godt forstå, at Microsoft er bekymret over den begrænsede brug af Edge, men frem for at bygge en bedre browser, tvinger Microsoft folk til at bruge sit produkt på den mest kompromisløse måde," lød kritikken fra Jon von Tetzchner.

Han var i sin tid var stifter af og direktør i Opera, før han forlod selskabet i 2011 og startede et nyt browser-projekt, Vivaldi.

Læs også: Browser-producent anklager Microsoft: Windows 10 tvinger igen og igen brugerne til at have Edge som standard-browser

Det er ikke overraskende, at kritikken kommer fra netop Vivaldi, da den browser sammen med Edge kæmper for at få fodfæste på markedet.

Så lidt fylder Edge på markedet

Der er mange meldinger fra brugere, der har oplevet, at Edge pludselig bliver standard-browser i Windows 10, selvom man ellers havde valgt en anden browser.

Omvendt er der også flere Windows 10-brugere - blandt andet i Computerworlds debatforum - der skriver, at de ikke har oplevet det.

Uanset hvad kan vi godt slå fast, at Edge-browseren har været en meget begrænset succes på markedet indtil nu - især når man husker på, at den kommer præinstalleret i Windows 10.

I januar-opgørelsen fra Statcounter over de globale browser-markedsandele på desktop-computerne ligger Edge på en markedsandel på 3,55 procent.

Edge ligger dermed på femtepladsen, kun lige akkurat foran gruppen af 'andre' browsere, der har en samlet markedsandel på 3,72 procent - i den gruppe vil man blandt andet finde browsere som Vivaldi og Opera.

Den mest udbredte desktop-browser er ifølge Statcounter stadig Googles Chrome, der i januar har en markedsandel på over 62 procent.

Herefter kommer Firefox med 14,8 procent, IE med 10,5 procent, Safari med 5,3 procent og så Edge.

Går bedre i Danmark

Ifølge Dansk Online Index har Edge her i landet nu en markedsandel på 9,5 procent på pc'erne.

Det noget højere markedsandel i Danmark stemmer fint overens med, at Windows 10-udbredelsen er meget høj her sammenlignet med på globalt plan.

Hård kamp om pladserne

Der er næppe tvivl om, at browsere som Edge, Vivaldi og Opera i disse år kæmper en hård kamp om at nuppe de markedsandele, der er i spil, når de største browsere har spist deres forholdsvis store del af kagen.

I Jon von Tetzchners kritik af Microsoft argumenterer Vivaldi-stifteren blandt andet for, at der i højere grad skal være lige konkurrencevilkår.

"Vores mål som teknologivirksomheder bør være at levere fantastisk software til vores brugere. Samtidig skal vi acceptere, at nogle brugere foretrækker software fra andre virksomheder."

"Det er vores ansvar at være fair over for brugerne, og det er det, der skal drive it-industrien frem."

"Det er tid til at gøre det rigtige. Stop med at stjæle standard-browseren, accepter brugerens valg og konkurrér på de vilkår," lød det tidligere på ugen fra Jon von Tetzchner.

Det er kun få måneder siden, at Microsoft blev mødt med en lignende kritik af måden, som Windows Defender, Microsofts egen antivirus-software, og Windows 10 er kædet sammen på.

Det kan du læse mere om her.

Læs også:

Browser-producent anklager Microsoft: Windows 10 tvinger igen og igen brugerne til at have Edge som standard-browser

Symantec advarer mod Microsofts nye Edge: Bør ikke være din standard-browser endnu

Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere