Artikel top billede

Apple har længe holdt stand - men nu rasler Mac-salget ned for første gang i 15 år

Apple taber både salg og markedsandele i forhold til resten af pc-markedet, hvor Lenovo ser ud til at sluge to it-giganters pc-afdelinger.

Et comeback i fjerde kvartal af den revitaliserede MacBook Pro kunne ikke redde Apple fra at notere sit første hele år med dalende Mac-salg siden 2001.

Mens markedet for personlige computere generelt er aftagende med et drop på 5,7 procent, kan Apple notere sig et fald i salget på 10 procent.

Det vigende Mac-salg betyder, at Apple er røget ned som den femtestørste forhandler af bærbare computere.

Det skriver 9to5Mac.com baseret på tal fra it-analysehuset IDC.

Konsolidering på vej

I kommentarfeltet i halen på 9to5Mac-artiklen skriver en debattør sarkastisk, at Apple nok skal fikse det faldende salg ved at forhøje prisen og udsende færre opdateringer til Mac-brugerne.

Ikke desto mindre skal der nok andre boller på suppen hos Apple, hvis de tabte markedsandele skal genvindes.

For de fire største pc-sælgere vokser en smule på bekostning af det vigende Mac-salg, hvor Dell med en 10 procent vækst er højdespringeren blandt pc-sælgerne.

De fire største forhandlere af personlige computere er Lenovo, HP, Dell og ASUS, som tilsammen har en markedsandel på 65,2 procent.

Apple har til sammenligning 7,1 procent af markedet.

De resterende 27,7 procent af markedet er fordelt på over 200 pc-producenter.

Antallet af pc-leverandører kan dog inden længe blive en smule færre, da både Samsung og Fujitsu ifølge 9to5Mac er i forhandlinger med Lenovo om mulige opkøb af to it-selskabers pc-afdelinger.

Læs også: Test: Der er altså ikke meget "pro" over Apples nye Macbook Pro 13 med Touch Bar




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere