Artikel top billede

Danskerne er vilde med Facebook Messenger - nu kommer der reklamer i chatten

Så skete det: Facebook er begyndt at teste reklamevisninger i Facebook Messenger-appen.

Vi vidste godt, at det kun var et spørgsmål om tid, før Facebook ville bringe reklamer i sin Messenger-app.

Det var allerede rygtet for et år siden, at Facebook ville vise reklamer og sponserede indlæg i Messenger-appen. Men nu starter Facebook i de kommende uger et testforløb af reklamevisningen i Australien og Thailand.

Det skriver Facebook i et blogindlæg.

Facebook kalder selv eksperimentet en måde for "mennesker og brands at engagere med hinanden på i Messenger", hvilket er PR-sprog for reklame-indhold.

"For messenger-fællesskabet betyder det, at brugerne nemmere kan finde nye opdagelser og interagere med virksomheder, og omvendt giver det virksomheder nye muligheder til at komme ud til nuværende og potentielle kunder," skriver Facebook.

Jep. Reklamer. Lad os nu bare kalde en spade for en spade.

Mest benyttede chat-app i Danmark

Facebook har endnu ikke meldt ud, om reklamerne vil blive sendt ud til alle en milliard Messenger-brugere verden over.

Derimod meddeleler selskabet, at det håber at "lære en masse" af forsøgene i Thailand og Australien.

Facebook Messenger er formentlig den mest benyttede chat-app i Danmark, og reklamerne vil tilsyneladende kun være at finde i Messenger-appen og ikke i samtaler i din browser.

De enkelte sponsorerede elementer vil ligge i felter under dine samtaler på Messenger-forsiden i appen, og firmaer vil ikke kunne skrive direkte til dig uden din samtykke.

Facebook tog det samme skridt med sin Instagram-app i 2016, da firmaet introducerede sponsorerede indlæg i folks nyhedsstrøm, ligesom du kan se reklamer på din Facebook-væg. 

Så der har du det. Intet er gratis. 

Hvis det udrulles i Danmark, vil du så stadig benytte Messenger, eller vil du finde en anden messenger-app til dig og dine kontakter? Giv din mening til kende i kommentarfeltet.

Læs også: Koden er knækket: Sådan får du forbrugerne til bruge penge på din app




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere