Artikel top billede

Oracle svinger sparekniven: It-giganten fyrer hundredvis af medarbejdere

Oracle har et nyt fokus med sin hardware-division, hvilket fører til hundredvis af fyringer. Antallet af fyrede kan overstige 1.000, da der går rygter om, at en tidligere Sun-teknologi som Solaris-styresystemet er fortid.

It-selskabet Oracle har ifølge online-mediet Mercury News fyret op mod 450 medarbejdere fortrinsvis fra selskabets hardware-division i den californiske by Santa Clara.

Fyringerne sker, mens Oracle er midt i en omlægning fra at sælge software og hardware til kundernes datacentre mod at sende sine programmer og maskiner i skyen.

"Oracle har nyt fokus for sin hardware-forretning, og af den grund er det besluttet at afskedige visse medarbejdere i Hardware Systems Division," lyder det følge The Mercury News i en udtalelse fra Oracle, som understreger, at selskabet ikke lukker sin Santa Clara-forretning.

Oracle sætter ikke nummer på antallet af fyrede medarbejdere, hvilket har sat gang i spekulationerne.

Måske mange flere fyret

Nyhedssitet ZDNet beretter eksempelvis, at antallet af fyrede medarbejdere kan overstige 1.000 folk fra især Oracles SPARC-afdeling, som selskabet fik med i købet af Sun Microsystems i 2009.

Læs også: Sådan er det gået med Oracles køb af Sun

Spekulationen bunder i, at Oracle for godt et halvt år siden begyndte at tilbyde sine nye SPARC S7-processorer i sin Oracle Cloud samtidig med, at selskabets hardware- og software-omsætninger er dalet i den seneste tid.

Udover fyrede chefer peger ZDNet på, at hovedparten af de fyrede Oracle-folk både kommer fra hardware-divisionen og også blandt software-folk.

At der også er flere software-folk blandt afskedigelserne skyldes, at Oracle eftersigende stopper udviklingen af sit Solaris-styresystem, der ligeledes kom med i Sun Microsystem-opkøbet.

Midt i søgsmål

Fyringerne af hundredvis - og måske tusindvis - Oracle-folk kommer lige midt i, at Oracle er udfordret af et søgsmål fra det amerikanske Arbejdsministerium.

Dette søgsmål går kort ud på, at Oracle har diskrimineret i lønningsposerne, da kvinder, sorte og asiatiske medarbejdere angiveligt har fået for lidt i hyre i forhold til deres kolleger med samme jobfunktioner.

Oracle har i første omgang besvaret søgsmålet med, at det er politisk motiveret og baseret på falske beskyldninger.

Læs også:
Du bør opdatere omgående: Oracle udsender 270 sikkerhedsrettelser i kæmpepakke

IBM midt i stor fyringsrunde: Lover præsident Trump at hyre 25.000 it-folk i USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere