Artikel top billede

Dansk sikkerhedsekspert: Sådan kan du gøre Windows 7 lige så sikker som Windows 10

Ifølge Microsoft-chef er Windows 7 meget mere usikker end Windows 10. Du kan dog hurtigt få hævet sikkerheds-niveauet i Windows 7, så det matcher niveauet i Windows 10.

"Windows 7 kan ikke længere leve op til de højere sikkerhedsstandarder i it-afdelinger."

Sådan udtaler den tyske Microsoftchef Markus Nitschke i et blogindlæg (på tysk) i et forsøg på at få flere til at droppe Windows 7 og gå over til Windows 10.

Det kan du læse mere om her: Microsoft-chef slår alarm: Windows 7 er usikkert og forældet: "Skynd jer at opgradere til Windows 10"

Windows 7 er imidlertid fortsat den mest populære version af Windows-familien.

Og det er en sandhed med modifikationer, at Windows 7 er mere usikker end Windows 10, mener den danske sikkerhedsekspert Peter Kruse fra it-sikkerhedsselskabet CSIS.

"Men jeg vil give den tyske Microsoft-chef delvist ret. Windows 10 har fået en lang række sikkerhedsmæssige forbedringer, som gør systemet mere sikkert. Blandt andet har Microsoft forbedret sikkerheden på protokolniveau for at undgå exploits, og det finder du ikke som standard i Windows 7," forklarer Peter Kruse til Computerworld.

Det er dog muligt at få Windows 7 op på samme sikkerhedsniveau som Windows 10.

Det kræver bare den korrekte opsætning og det rigtige værktøj.

Den store forskel er, at disse funktioner er indbygget i Windows 10.

"Microsoft har blandt andet værktøjet EMET (Enhanced Mitigation Experience Toolkit), der for det første er gratis, og som netop forebygger svagheder i Windows 7. Hvis du praktiserer god sikkerhed i Windows 7 med et værktøj som EMET, kan du sagtens blive ved med at anvende Windows 7 i virksomheden," siger Peter Kruse.

"Jeg ville begynde om et halvt år"

Dog er der en hage.

For om tre år stopper Microsoft med at yde udvidet support til Windows 7 og om et lille år slutter Microsoft supporten af EMET-værktøjet til Windows 7.

Derefter er det sværere at argumentere for at blive ved med at bruge Windows 7.

"Hvis jeg sad som ansvarlig i en stor virksomhed, ville jeg begynde at planlægge rykket til Windows 10 om et halvt år. Så er du ude i god tid og kan få styr på hele forløbet og sikre, at alle virksomhedens applikationer kan følge med," siger Peter Kruse.

I 2016 udtalte Microsofts marketingschef, at "det var på eget ansvar" at bruge Windows 7 fremfor Windows 10.

Læs også: Microsoft indsamler nu færre brugsinformationer om dig i Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere