Artikel top billede

Apple på vej med ny stor satsning: Vil gå Netflix i bedene og lave egne film og tv

Ny Apple-satsning skal blive et stort nyt forretningsområde, der skal kompensere for det aftagende salg af iPhones og iPad.

Apple går med planer om at følge i Netflix' fodspor og producere sine egne tv-serier og tv-show.

Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal er det Apples ambition, at den nye satsning skal udgøre et signifikant nyt forretningsområde, der vil gøre Apple til en større spiller i Hollywood og kompensere for det aftagende salg af iPhones og iPad.

Apple sigter angiveligt efter at skabe tv-serier af samme kvalitet som HBO's tv-serie Westworld eller Netflix' sommer-hit Stranger Things.

Læs også: HBO's Westworld er langt mere uhyggelig, end Terminator nogensinde har været

Wall Street Journal oplyser dog, at Apple i første omgang næppe agter at investere så stor et milliard-beløb i satsningen, at det vil gøre virksomheden til en direkte konkurrent til Netflix og Amazons Prime-tjenester.

I stedet er det planen at serierne løbende skal lanceres via musikstreamingtjenesten Apple Music, og målet er derfor i højere grad, at stjæle brugere fra Spotify.

I dag har Apple Music 20 millioner abonnenter, mens Spotify har i omegnen af 40 millioner betalende brugere.

Overvejede køb af tv-selskab

Det er velkendt, at Apple længe har haft ambitioner på tv-området.

Eksempelvis er Apple allerede i gang med at producere tv-serien Planet of The Apps, der handler om "apps og deres grundlæggere". En tv-serier der har filmstjerner som Gwyneth Paltrow og Jessica Alba på rollelisten.

Samtidig skrev Wall Street Journal sidste år, at Apple var et af de selskaber, der udviste interesse for at opkøbe det store amerikanske tv-selskab Time Warner, der dog endte med at blive solgt til teleselskabet AT&T for svimlende 580 milliarder kroner. 

Et opkøb af Time Warner havde givet Apples adgang til en mængde indhold af meget høj kvalitet. Her i blandt indhold fra den populære tv-serie-producent HBO, der er ejet af Time Warner.

Læs også:
Hvor skal Apples næste store hit komme fra? Her er alle de revolutionerende teknologier, som Apple arbejder med

Test af Amazon Prime: Få streaming i stuen for 45 kroner om måneden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren