Artikel top billede

Pc-salget falder for femte år i træk: Apple og Acer hårdest ramt

Pc-salget fortsætter med at falde med stor hast for femte år i træk. I 2016 dykkede salget med 6,2 procent i forhold til 2015.

Nedturen på det engang så boomende pc-marked fortsætter for femte år i træk.

Antallet af solgte pc'er verden over er faldet med 6,2 procent i 2016 i forhold til 2015, viser nye tal fra analysehuset Gartner.

I alt blev der i 2016 solgt 269,7 millioner pc'er verden over, viser opgørelsen fra selskabet.

Det betyder, at 2016 lander på samme niveau som niveauet i 2007, hvor pc-salget fortsat voksede kraftigt.

Salget af pc'er toppede i 2011, hvor der blev solgt godt 365 millioner enheder. Siden er antallet faldet støt.

Ifølge Gartner er antallet af solgte maskiner alene i fjerde kvartal faldet med 3,7 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Gartner-analytiker Mikako Kitagawa peger på, at de løbende teknologi-forbedringer, som vi har set på pc-området i de senere år, tydeligvis ikke har været nok til at dæmme op for nedgangen.

Pc-producenterne har her blandt andet satset stort på de såkaldte 2-in-1 computere, der er bærbare computere med aftagelige skærme, der kan anvendes som tablet-computere.

Hertil kommer store forbedringer inden for batterilevetid, markant hurtigere processorer og flere andre ting.

Mikako Kitagawa peger på, at der har været ganske stor vækst i salget af disse nye og forbedrede pc'er.

"Men markedet, der er drevet af pc-entusiaster, er ikke stort nok til at kunne føre til vækst i hele markedet," siger hun.

Ifølge Gartner skyldes det konstante fald desuden, at forbrugerne fortsat i stigende omfang anvender deres stadigt mere og mere sofistikerede smartphones til de opgaver, som pc'erne ellers traditionelt har været anvendt til.

Det betyder, at de strække levetiden på deres gamle pc'er til det yderste.

"Forbrugerne er meget afhængige af deres smartphones. Det betyder, at pc'ernes livscyklusser bliver længere," lyder det fra selskabet.

Ifølge Gartner er det hele dog ikke ulykke og sorte udsigter for pc-industrien.

Selskabet ser nemlig pæne vækstmuligheder i udvalgte områder af pc-markedet, hvor forbrugerne stadig er villige til både at købe nye maskiner ofte og betale mange penge for dem.

Her nævner Mikako Kitagawa gamer-markedet, erhvervs-området samt de mest tech-ivrige forbrugere.

Ifølge tallene fra Gartner er Lenovo fortsat verdens største pc-producent med et samlet salg på 55,8 millioner maskiner i 2016.

Lige i hælene finder vi HP med 52,4 millioner solgte maskiner, Dell (39,3 millioner), Asus (20,6 millioner), Apple (18,6 millioner) og Acer (18,2 millioner).

Ifølge Gartner har Acer og Apple haft de største procentvise tilbagegange i forhold til 2015.

Her er Acers salg faldet med 9,9 procent, mens Apple er gået 8,7 procent tilbage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere