Artikel top billede

Skal du være it-milliardær? Så skal du udvikle et mobilspil

Mobilspil er den helt store højdespringer, når omsætningen i den elektroniske spil-industri skal gøres op. Læs her, hvilke spilområder som banker på for at blive de største i den kommende tid.

Økonomien i computerspil er andet end svævende guldmønter og store skattekister proppet med melonstore diamanter.

Den består også af rigtige, grønne dollar. Mange, mange dollar oven i købet.

En markedsundersøgelse fra spil-analysehuset Superdata anslår, at spilmarkedet omsætter for svimlende 91 milliarder dollar svarende til godt 650 milliarder kroner.

Den store motor i den omsætning er mobilspil, som alene trækker knap 300 milliarder kroner opad lommerne på folk med en smartphone.

Det er en stigning på 18 procent i et mobilmarked, der for alvor er blevet stort inden for de seneste 10 år med Apples lancering af den første iPhone tilbage i 2007.

Traditionelle spil fra butikkerne er den næststørste omsætningsmotor for spilindustrien med godt 185 milliarder kroner, mens online-spillene genererer omkring 135 milliarder kroner.

Det skriver Venturebeat.com.

Superbobler og andre boblere

I den brede offentlighed er mobilspil som Pokémon Go og senest Super Mario Run eksklusivt til iPhone-brugere de to 2016-spil, der har trukket flest overskrifter.

Den største omsætning kan Monster Strike fra Xflag notere sig, efter spillet i årets løb har omsat for knap 10 milliarder kroner.

Fremover ventes det, at mobilspillene nærmer sig de traditionelle pc- og konsolspil i markedsføring og ikke mindst forventninger hos forbrugerne.

Så mens mobilspillene på få år er blevet en superbobler, anses virtual reality-teknologien sammen med augmented reality-fætteren at kunne drive endnu flere folk og penge til spilmarkederne i de kommende år.

Det samme gælder online-downloads og ikke mindst e-sportsmarkedet, hvoraf sidstnævnte omsatte for 6,4 milliarder kroner og samtidig så småt er begyndt at tiltrække større opmærksomhed fra symbiosen af tv-selskaber og sponsorere.

Læs også:
Super Mario møder benhård kritik trods titlen som mest downloadede mobilspil nogensinde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere