Artikel top billede

Opkøbsbølge har ramt Danmark: Hostingselskaber på stribe bliver opkøbt af udenlandske spillere

ComputerViews:En stribe danske hostingselskaber er blevet opkøbt eller fusioneret over de seneste år. Her er forklaringen.

ComputerViews: Der er godt gang i de strategiske overvejelser hos danske hostingselskaber i øjeblikket - og det ender ofte med et salg til en udenlandsk, større hostingvirksomhed eller kapitalfond.

Det står klart, efter at tre danske hostingselskaber netop er blevet solgt i ét hug.

Det drejer sig om DanDomain, Jaynet og Solido Hosting, der nu er solgt til den belgiske koncern Intelligent.

DanDomain har en omsætning på 77,9 millioner kroner, mens Jaynet i det seneste årsregnskab havde en bruttofortjeneste på 37,9 millioner kroner, og Solido Hosting lå på 16,1 millioner kroner - de to sidstnævnte oplyser ikke omsætningen i regnskaberne.  

Samtidig med at disse tre danske hostingvirksomheder altså nu ryger på udenlandske hænder, er det også netop i dag, onsdag, blevet meddelt, at kapitalfonden EQT overtager det danske it-selskab GlobalConnect.

GlobalConnect ejer og drifter omkring 12.500 kilometer fibernetværk i Danmark og Tyskland og er et af de største co-location-selskaber her i landet.

Læs mere her: Dansk it-millionær sælger: Landets største datacenter-virksomhed GlobalConnect solgt

Flere store hosting-opkøb

Denne uges opkøb er langt fra de eneste, der har præget den danske hostingbranche - her bredt defineret - over de senere år.

Går vi eksempelvis præcis ét år tilbage til december 2015, blev de to danske cloud- og hosting-virksomheder Zitcom og Scannet opkøbt af den britiske kapitalfond HgCapital. Læs mere om det her.

Selv TDC Hosting var i en længere periode sidste år sat til salg.

TDC valgte dog i sidste ende at beholde hostingforretningen selv med begrundelsen, "at den bedste måde, hvorpå den langsigtede værdi for aktionærerne kan maksimeres, er ved fortsat ejerskab af TDC Hosting."

Læs også: TDC dropper salg af TDC Hosting - men overvejer nu et helt andet frasalg

Derfor er der dømt opkøb og konsolidering

De nævnte danske hostingselskaber har forskellige fokusområder og forretningsmodeller, men er alle en del af samme tendens: At der er dømt konsolidering og oprustning.

Det så vi eksempelvis også, da den nordiske kapitalfond Adelis tidligere i år var en central del etableringen af en ny it-koncern, der blandt andet inkluderede de to hosting-firmaer IT Relation og Front-Data. Læs mere om det her.

Mens konsolideringen og salgene/opkøbene naturligvis har forskellige nuancer og baggrunde selskab for selskab, så tager man næppe munden for fuld ved at konkludere, at volumen er et ikke uvæsentligt parameter for mange af virksomhederne i hostingbranchen.

Marginerne er små, og de bliver ikke større med den priskonkurrence, der på markedet.

Derfor har antallet af kunder en afgørende betydning for, hvordan bundlinjen kan se ud.

Kunderne stiller større krav - og cloud spiller også ind

Men volumen handler også om at få en størrelse, der gør det muligt at være innovativ og attraktiv med de produkter og services, man kan tilbyde.

Det koster eksempelvis penge at udvikle og vedligeholde webshop-løsninger, der inkluderer alt fra hosting til frontend, og derfor er antallet af kunder på den konkrete løsning og de interne udviklings-ressourcer afgørende, hvis regnestykket skal hænge sammen.  

Kundernes forventninger til hostingselskaberne produkt-portefølje stiger også. Det skal være brugervenlige, skalerbare og klippestabile løsninger - den slags koster penge at levere. 

Samtidig befinder hostingselskaberne sig på et stadig mere internationalt marked, hvorfor det også giver mening at tænke i de baner, når de kommer til finansiering og ejerskab.

Vigtigst af alt er det dog nok, at de klassiske hostingselskaber i dén grad mærker presset fra internationale cloud-giganter som Microsoft, Amazon, Google, IBM, Apple og andre.

At netop flere af disse it-giganter i øjeblikket har travlt med at etablere datacentre her i Norden, gør behovet for konsolidering og oprustning i den danske hostingbranche endnu større.

En rapport fra rådgivningsfirmaet Capitalmind har tidligere set nærmere på økonomien i 31 danske hostingudbydere.

Konklusionen var, at hostingbranchen over flere år har haft en flot vækst - og at der er et stort potentiale for yderligere vækst.

Det kræver dog en endnu større grad af professionalisering og kunde-volumen i selskaberne, og det er en af grundene til, at vi nu ser investeringsselskaber, udenlandske hostingselskaber og lokale danske hostingselskaber tænke i retning af opkøb og konsolidering.

Læs også:

Tre danske hostingselskaber solgt til udenlandsk spiller i ét hug - ny hostinggigant indtager Danmark

Dansk it-millionær sælger: Landets største datacenter-virksomhed GlobalConnect solgt

Datacenter-kapløb i Norden: Nu rykker flere it-giganter ind med store datacentre

Dansk hostingselskab med 75.000 kunder solgt til udenlandsk

Ny rapport: Danske hosting-firmaer i vild vækst - opkøbsbølge kan være på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere