Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

Gigantisk hacker-netværk afsløret efter syv år: Hackere anholdt og massevis af servere beslaglagt og lukket ned

Et gigantisk hacker-netværk, der har udsendt mange millioner phishing-mails hver eneste uge, er blevet lagt ned. Fem mistænkte er anholdt.

Hacker-netværket Avalanche har været aktivt i syv år.

Gennem net-fiskere har bagmændene kontrolleret over en halv million zombie-maskiner i et stort botnet, men i går blev fem mistænkte anholdt og 39 servere beslaglagt.

Både amerikanske og europæiske myndigheder har samarbejdet om at knække hacker-netværket, der altså trækker tråde helt tilbage til 2009.

20 slags malware

Nu er fem personer så anholdt, 39 servere beslaglagt og yderligere 221 servere koblet fra nettet ifølge Europol, skriver Computerworlds svenske søsterside.

Avalanche, som netværket kaldes, er mistænkt for at sprede over 20 forskellige typer af malware.

Det handler blandt andet om en bank-trojaner, Goznym, der kan stjæle personoplysninger og den berygtede ransomware-kode, der hedder Teslacrypt.

Ifølge det amerikanske Justitsministerium tog det fire års arbejde og et samarbejde mellem mere end 40 lande, at komme frem til anholdelsen og nedlukningen af Avalanche-serverne.

Efterforskerne har blandt andet infiltreret de kriminelles computerinfrastruktur, forstyrret operationer og omdirigeret trafik fra inficerede computere til servere, der kontrolleres af myndighederne.

Ifølge Europol er det første gang, at denne fremgangsmetode er afprøvet i denne målestok.

500.000 zombier

Efterforskerne fortæller også, at hackerne har været i stand til at opbygge et af verdens største botnet med omkring 500.000 aktive zombie-maskiner.

Via dette botnet har netværket udsendt over en million phishing-mails med inficerede vedhæftede filer hver eneste uge, hvilket har resulteret i smittede maskiner i 180 forskellige lande.

Ifølge British National Crime Agency, der undersøger organiseret kriminalitet, har andre kriminelle også kunnet betale sig til at få adgang til ondsindede tjenester, der blandt andet har givet dem mulighed for at udsende malware, ransomware eller phishing-kampagner.

Læs også:
Priserne falder i hacker-miljøerne: Så lidt koster det at købe et hack, et DDoS-angreb eller en RAT

Hacker spadserede direkte ind i FBI's it-systemer: Ringede til support og fik password

White hat-hacker: "Sådan stak vi en kæp i hjulet på en af nettets hårdeste hackerværktøjer"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere